Forsinket skattesystem klar til drift
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11062990.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20180523-121530-L-1669x1000we.jpg)
Fredag var en god dag for skatteminister Karsten Laurtizen (V)
Udover at kunne meddele at det nye inddrivelsessystem - EFI's afløser - er klar til tiden, så annoncerede han også en anden positiv nyhed.
Efter både forsinkelse og en større regning er it-systemet med navn Ekapital således i mål, skriver Version2 med henvisning til en skrivelse til Folketingets Finansudvalg.
Konkret har udviklingsprojektet drejet sig om at modernisere i alt fire systemer, hvor primært egenudviklingen af et rentesystem har voldt problemer.
Som ITWatch kunne beskrive i maj 2017, måtte skatteminister Karsten Lauritzen (V) bede om flere penge for anden gang på lidt over et år.
"Det er yderst beklageligt, at SKAT's it-projekt eKapital igen har behov for en betydelig budgetudvidelse," skrev ministeren dengang til Folketingets Finansudvalg.
I 2016 skulle han have 27,4 mio. kr. i ekstrabevilling – i maj 2017 var der tale om en ekstraudgift på 43 mio. kr.
Siden har der ikke været problemer med at holde budgettet, og fremover skal Udviklings- og Forenklingsstyrelsen stå for at vedligeholde systemet. Der er dog stadig opgaver, som ikke er løst.
"Det er normalt for denne type udviklingsprojekter at have udeståender ved projektafslutningen, som overlades til efterfølgende færdiggørelse i driftsorganisationen. Der udestår således pt. opgaver svarende til ca. to eksterne konsulentårsværk," skriver Karsten Laurtizen til Finansudvalget.
Udskældt it-projekt skal igen have flere penge
Professor om ny regning til it-projekt i Skat: Symptom på en forfejlet styring
ITB ærgrer sig over nye it-problemer i Skat
Skat har brug for "betydelig budgetudvidelse" til it-projekt
Relaterede artikler
Udskældt it-projekt skal igen have flere penge
For abonnenter
ITB ærgrer sig over nye it-problemer i Skat
For abonnenter