Regeringens stresspanel vil aflyse Aula

Aula-systemet, der efter planen skal tages i brug på alle landets folkeskoler efter sommerferien, bør aflyses, mener regeringens stresspanel. KL kalder forslaget "virkelig mærkeligt".
Foto: /ritzau/Jens Dresling
Foto: /ritzau/Jens Dresling

Forældreintra skal lukkes, og Aula-systemet bør aflyses.

Sådan lyder den klare anbefaling fra regeringens stresspanel, skriver Politiken.

"Problemet er, at Forældreintra i dag stresser både forældre, lærere og elever, fordi det er præget af meddelelsesforurening. Vi anbefaler derfor at lukke Forældreintra og aflyse Aula, som er den kommende erstatning af Forældreintra," siger Anette Prehn, formand for regeringens stresspanel, til Politiken.

Regeringen nedsatte stresspanelet, som består af 11 eksperter, i sommer. Forslaget om at lukke Forældreintra og aflyse Aula er den første af 12 anbefalinger fra panelet.

Stresspanelet anbefaler, at man i stedet for Forældreintra og Aula går tilbage til den håndskrevne kontaktbog.

KL kalder forslaget "virkelig mærkeligt" og afviser over for Politiken at stoppe udviklingen af Aula.

"Intet er umuligt for den, som ikke selv har ansvaret! Virkelig mærkeligt forslag. Men vi skal selvfølgelig arbejde for, at Aula bliver godt og relevant for skole og hjem," skriver Arne Eggert, udviklingsdirektør i KL, på Twitter.

Aula-systemet, der udvikles af Netcompany, er netop taget i brug af de første lærere i en pilottest, fortæller Folkeskolen.dk. Systemet ventes at få omkring to mio. brugere, hvilket gør det til det største offentlige it-system i dansk historie.

I løbet af foråret skal der efter planen uddannes 3.500 superbrugere af Aula-systemet, inden systemet tages i brug på alle landets folkeskoler efter sommerferien. På sigt skal systemet udover i skolerne også bruges i landets daginstitutioner. Planen er, at daginstitutionerne begynder at bruge systemet i 2020.

Kombit: Al data bliver krypteret i ny it-platform til folkeskoler 

Det kommende Aula-system skal ikke driftes i Danmark 

Forældreintras afløser er på vej: Aula får to millioner brugere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også