Statens It kan på sigt blive udliciteret
Over de næste fem år skal Statens It vokse fra i dag at betjene omkring 15.000 brugere til i alt 34.000 ved at samle basal it-drift for de statslige institutioner, som i dag ikke hører under Statens It.
Det skriver Version2 på baggrund af regeringens nyligt fremlagte it-strategi "Et solidt it-fundament."
Samlingen af de basale it-driftsydelser vil ifølge strategien bidrage til en højere grad af sikkerhed, mens man på sigt åbner op for at udlicitere dele af driften.
"Når Statens It inden for en årrække er blevet konsolideret med flere brugere og standardiserede processer, vil det således være relevant at afsøge muligheden for hel eller delvis outsourcing under hensyntagen til den nødvendige cyber- og informationssikkerhed i statens it-systemer," fremgår det blandt andet af strategien.
Fremadrettet skal Statens It-projektråd desuden omdøbes til Statens It-råd og styrkes, så rådet får bedre muligheder for at holde styr på de statslige it-projekter, så man høster det størst mulige udbytte af ressourcerne og den øgede digitalisering af samfundet.
Nyt forskningscenter skal styrke offentlig it
Minister sætter ny kurs efter it-skandaler: Statslige ledere skal stå skoleret
Styrelse investerer 90 millioner i it-satsning og skal masseansætte
Udbudsdag giver mindre virksomheder mulighed for at gøre sig gældende
Relaterede artikler
Nyt forskningscenter skal styrke offentlig it
For abonnenter