Konsulentregning til nye jernbanesignaler mere end tredoblet

Banedanmark har brugt mere end tre gange så meget på konsulentydelser i forbindelse med et nye signalsystem til det danske fjernbanenet. Konsulentregningen for at styre projektet ender på over fire mia. kr., skriver Ingeniøren (opdateret kl. 11.35).
Foto: Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff

(Detaljer omkring kommende Deloitte-rapport vedrørende forsinkelser og øgede omkostninger i forbindelse med det nye signalsystem føjet til i bunden af artiklen)

Den endelige pris for konsulentydelser i forbindelse med Banedanmarks udrulning af nye signalsystemer ender på 4,4 mia. kr.

Det skriver Ingeniøren på baggrund af en aktindsigt, som mediet har fået i en rapport udarbejdet af konsulentfirmaet KPMG for Banedanmark.

Rapporten viser, at mens konsulentregningen for at styre projektet omkring S-banens nye signaler "kun" er blevet 185 mio. kr. dyrere end forventet og ender på godt 600 mio. kr., så har konsulentydelserne i forbindelse med fjernbanenettet taget en mere markant stigning.

Samlet set er regningen for disse gået fra et forventet beløb på 1,2 mia. kr. til en endelig regning på 3,7 mia. kr., men rapporten er aldrig blevet offentliggjort, og politikerne er derfor kun blevet præsenteret for det oprindelige overslag på 1,2 mia. kr.

Den samlede regning for nye signalsystemer til jernbanen er budgetteret til godt 20 mia. kr.

Ingeniøren skriver desuden i en efterfølgende artikel, at en rapport fra konsulenthuset Deloitte ventes at afsløre nye forsinkelser og ekstraomkostninger i forbindelse med det milliarddyre signalprojekt, som allerede i 2016 blev forsinket med to år.

Ifølge Ingeniøren mødes Folketingets transportpolitikere i dag for at få forelagt resultaterne af rapporten og vil i den forbindelse også blive præsenteret for et forslag til, hvordan projektet kan sættes i bero, så Danmark undgår at blive frontløber på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS. Efter planen skulle systemet være færdigudrullet i Danmark i 2023, mens lande som Sverige, Norge og Holland har budgetteret 2030.

Transportminister Ole Birk Olesen har tidligere i forbindelse med kritik fra Rigsrevisionen sat Banedanmark i gang med at undersøge, hvordan man kan udskyde projektet, så Danmark ikke alene skal være firstmover på ERTMS-systemet. Dengang skrev ministeren i en kommentar til Rigsrevisionen.

"Jeg har i den forbindelse bedt Banedanmark om at undersøge, om man kan gøre yderligere for at fjerne risiko fra programmet. Jeg har stillet spørgsmålet: "Hvordan kan vi i videst muligt omfang undgå at være ’first mover’?" skrev Ole Birk Olesen til statsrevisorerne ifølge Ingeniøren.

Ny forsinkelse truer storstilet signalprojekt i Banedanmark 

Ny frygt for stor it-skandale i Banedanmark  

De norske statsbaner skal digitaliseres i nyt milliardudbud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også