EU-domstol annullerer milliardbøde til Qualcomm i konkurrencesag

Chipproducenten Qualcomm kan glæde sig over, at en bøde på 7,4 mia. kr. fra EU-Kommissionen er blevet annulleret.
Foto: Christoph Dernbach/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Christoph Dernbach/AP/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Den Europæiske Unions domstol har onsdag annulleret en bøde på 997,4 mio. euro – svarende til cirka 7,4 mia. kr. – der ellers blev pålagt den amerikanske chipproducent Qualcomm af EU-Kommissionen i 2018.

The General Court, som domstolen hedder på engelsk, fastslog i afgørelsen, at kommissionen ”begik en række uregelmæssigheder”, da sagen blev sat sammen, hvilket påvirkede Qualcomms rettigheder i forsvaret.

Omdrejningspunktet for sagen var beskydninger om, at Qualcomm gennem flere år betalte Apple store summer for udelukkende at købe selskabets egne chips til produktionen af iPhones og iPads.

”Det betød, at ingen rivaler effektivt kunne udfordre Qualcomm i markedet, uanset hvor gode deres produkter var,” sagde EU-Kommissionens konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, dengang i en pressemeddelelse.

Qualcomm: Vil købe andel i britisk chipproducent

Kina får svært ved at opbygge egen kritisk mikrochipproduktion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også