Topchef i Sony slutter af med bragende overskud

Elektronik- og underholdningsgigant vender stort underskud til overskud med PlayStation og smartphones.
Foto: /ritzau/AP/Shuji Kajiyama
Foto: /ritzau/AP/Shuji Kajiyama

Sony kan fredag fortælle, at dets overskud i de sidste tre måneder af 2017 er mere end tidoblet.

Det er et klart tegn på, at den japanske elektronik- og underholdningsvirksomhed fortsætter sit bragende comeback. 

Med selskabets finanser på plads fortæller Sonys øverste chef, Kazuro Hirai, at han nu agter at træde tilbage.

Sony var for få år siden et nødlidende selskab. Men vendingen er kommet med blandt andet et kraftigt stigende salg af PlayStation og dele til smartphones.

Regnskabet viser, at Sony i de sidste ni måneder af 2017 havde et overskud på 507,6 milliarder yen (27,6 milliarder kroner). 

I den tilsvarende periode året før var overskuddet 45,6 milliarder yen (knap 2,5 milliarder kroner).

Selskabet forventer, at det samlede overskud i regnskabsåret, der slutter ved udgangen af marts, bliver 720 milliarder dollar (godt 39,1 milliarder kroner).

Det er ved den lejlighed, at topchefen Kazuro Hirai ventes at træde tilbage. Men han forlader ikke selskabet. I stedet vil han indtræde som bestyrelsesformand.

Fremgangen kommer efter en række år med meget store underskud. Tusinder af ansatte er blevet fyret, og en række af selskabets besiddelser er blevet frasolgt. Blandt dem Vaio, der fremstiller bærbare pc'er, og Sonys amerikanske hovedkvarter på Manhattan i New York.

Hirai ventes 1. april at blive afløst som chef af Sonys finansielle direktør, Kenichiro Yoshida.

/ritzau/AFP

Nintendo løfter forventningerne takket være ny konsolsucces 

Hovedpine efter medie-hype: Har Virtual Reality stadig en fremtid? 

Skuffende guldregn: Samsung afslører rekordoverskud, mens investorerne sukker 

Apple sender danske hovedtelefonproducenter til tops 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også