Astralis åbner multifunktionel butik i Tivoli i sommeren 2021

Tivoli og Astralis har indgået et samarbejde om en ny flagskibs-butik i forlystelsesparken.
Foto: Per Lange/Ekstra Bladet
Foto: Per Lange/Ekstra Bladet
AF RITZAU FINANS

Astralis Group, der, som navnet antyder, har det succesfulde danske e-sports-hold Astralis under sig, har indgået en aftale med Tivoli i København om at åbne en flagskibs-butik i forlystelsesparken.

Det skriver Astralis Group på sin hjemmeside.

Butikken vil komme til at blive den første af sin slags.

Det bliver en multifunktionel butik, der blandt andet skal indeholde en merchandiseafdeling samt en afdeling, hvor der er plads til 130 personer, som kan anvende nyde helt nye spillefaciliteter på samme tid.

"Astralis' flagskibsbutik i Tivoli markerer det første skridt i vores strategi for at blive en større og mere værdifuld del af fanoplevelsen. Vi vil tilbyde noget, som både hardcore e-sports fans, gamere og et mere afslappet publikum vil nyde," siger selskabets administrerende direktør, Anders Hørsholt.

Tivolis administrerende direktør, Sussanne Mørch Koch, udtrykker også tilfredshed med det nye samarbejde.

"Tivoli har altid været kendt for at tilbyde unikke oplevelser og underholdning, og med Astralis vil vi være i stand til at tiltrække et helt nyt nationalt og internationalt publikum," lyder det.

Hvis alt går efter planen, åbner butikken 1. juni i år, lyder det fra Astralis Group.

Astralis-aktien stiger med 1,2 pct. til 4,96 kr. onsdag ved middagstid.

Spiludvikleren EA's prognose for indtjeningen skuffede 

Nintendo opjusterer som konsekvens af stort behov for hjemmeunderholdning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også