Nintendo opjusterer som konsekvens af stort behov for hjemmeunderholdning

Nintendo overgår analytikernes forventninger med længder i nyt regnskab og stiller bedre salg i udsigt.
Foto: PHILIP FONG/AFP / AFP
Foto: PHILIP FONG/AFP / AFP
Af Ritzau/Finans

Pandemien har forstærket folks behov for underholdning i hjemmet, og det har spillekonsolselskabet Nintendo lukreret stort på.

Det er tydeligt, i det tredjekvartalsregnskab som selskabet netop har offentliggjort.

I regnskabet fremgår det blandt andet, at selskabet opjusterer forventningerne til året for anden gang efter at have overgået analytikernes forventninger med længder.

Forventningerne til salget justeres til 1600 mia. yen (93,85 mia. kr.) fra tidligere 1400 mia. yen (82,12 mia. kr.), mens analytikerne forud for mandagens regnskab estimerede 1610 mia. yen.

Selskabet forventer desuden, at salget af den populære spillekonsol Nintendo Switch rammer 26,5 mio. enheder mod tidligere 24 mio.

Ifølge Nintendo selv var salgsvæksten hjulpet godt på vej af flere spil, der blandt andet tæller flere Super Mario-spil, skriver selskabet i en rapport.

Driftsresultatet for tredje kvartal lander på 229,68 mia. yen (13,46 mia. kr.) mod ventet 189,56 mia. yen (11,11 mia. kr.). Resultatet er en forbedring på 36 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Bundlinjen i tredje kvartal ender med en fremgang på 22 pct. til 164,54 mia. yen (9,65 mia. kr.) mod ventet 129,80 mia. yen (7,61 mia. kr.).

Nintendo-aktien endte i mandagens marked med en stigning på 3,4 pct. til 62.640 yen.

Aktien er steget med 79,1 pct. det seneste år.

Populært mobilspil med 10 år på bagen giver rekordoverskud

Medie: Microsoft har købt spiludvikler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også