ITWatch

E-sport i fremgang sætter tv-seerrekord

Entusiasmen for e-sport vokser og sætter spor i både tv-seertal og gambling, skriver Berlingske Business.

Astralis/PR
Foto: Astralis/PR

Den massive vækst i interessen for e-sport kan ses i en voksende gambling på sporten samt TV2 Zulus flow-TV seerrekord, da kanalen viste det danske CS:GO-hold Astralis' sejr i Polen denne måned.

Det skriver Berlingske Business.

95.000 tv-seere så med, da Astralis løftede pokalen i finalen i Katowice, Polen. Det er seerrekord på e-sport på dansk flow-tv.

Entusiasmen for e-sport er ikke blot repræsenteret i flotte seertal - de er også repræsenteret i gamblingen på e-sport.

"Online-universerne, der bygges op omkring e-sport, er ved at få en tyngde, som gør det kommercielt interessant," siger Malthe Munkøe, der er analysechef i Dansk Erhverv, til Berlingske Business.

En analyse fra Dansk Erhverv, som er baseret på data fra Danske Spil, viser, hvordan e-sport er i brusende fremgang.

Den samlede omsætning for e-sportens forskellige spil lå i 2016 på omkring 33 mio. kr., og på blot to år er den vokset med 450 pct. til omkring 148 mio. kr.

Omsætningen for Counter Strike-varianten CS:GO, hvor danske Astralis har stor fremgang, har set en imponerende vækst på 670 pct. til 100 mio. kr. i samme periode.

Analysen viser yderligere, at de gamblende på CS:GO bryder med den unge stereotype, da over halvdelen er over 30 år, mens 12 pct. er kvinder.

/ritzau/FINANS

Dansk spiludvikler får millioninvestering fra svenskere

Astralis vinder majorturnering og høster millionbonus

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger