Dansk spiludvikler får millioninvestering fra svenskere

Svenske investorer skyder millioner i den dansk spiludvikler Framebunker, der er grundlagt af Unity-veteraner.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den danske spiludvikler Framebunker har fået en frisk kapitalindsprøjtning. Selskabet, der har hjemme i København, har ved en investeringsrunde hentet 3,5 mio. kr.

Det skriver det svenske medie DI Digital.

Pengene kommer fra svenske investorer. Den største er investeringsselskabet Goodbye Kansas Game Invest, der lægger lidt over 2 mio. kr. for en ejerandel på 20 pct. af den danske spiludvikler.

"Pengene, som Framebunker tager ind nu, rækker i 12 til 15 måneder. Vi forventer at støtte Framebunker med både kontanter og kompetencer selv i næste runde," siger Per-Arne Lundberg, adm. direktør i Goodbye Kansas Game Invest, til DI Digital.

Udover Goodbye Kansas Game Invest investerer Jonas Antonsson, adm. direktør for Raw Fury, ligeledes i Framebunker.

Bag den danske spiludvikler står Nicholas Francis, Charles Hinshaw og Emil Johansen, der alle tre har en fortid hos Unity. Framebunkers første spil – et taktisk actionspil med navnet Static Sky – bliver efter planen lanceret i løbet af 2019.

Spiludvikler stiger på opkøbsrygter 

Nordisk Film Games henter veteran fra spilbranchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også