Astralis vinder majorturnering og høster millionbonus

Det danske e-sportshold Astralis finalesejrede i årets første majorturnering, da holdet slog finsk hold.
Foto: Astralis/PR
Foto: Astralis/PR
Af RITZAU

Det danske e-sportshold Astralis triumferede søndag aften, da holdet vandt årets første majorturnering i computerspillet Counter-Strike. 

Den suveræne sejr blev sikret i turneringen, da det danske favorithold besejrede Ence fra Finland i finalen i IEM Katowice.

Astralis var på forhånd udråbt til favorit af bookmakerne, og holdet levede i den grad op til favoritværdigheden. 

Astralis vandt finalen 2-0 i baner. 

Den første bane blev vundet 16-11, mens Astralis helt suverænt vandt anden bane med hele 16-4.

Ence havde ellers imponeret tidligere i turneringen ved at slå de to storhold Team Liquid og Navi på vejen til finalen. 

Sejren søndag i Polen gav Astralis-holdet en klækkelig bonus, da Astralis som turneringens vinder også scorede førstepræmien på 3,3 millioner kroner. 

På jagt efter grand slam

Samtidig markerer trofæet indledningen på denne sæsons grand slam-jagt, som kan kaste en bonus på én millioner dollar (cirka 6,5 millioner kroner) af sig. 

Det præsterede Astralis i fjor, da holdet vandt fire ud af ti specifikke turneringer på kalenderen.

Astralis sendte i kvartfinalen NiP ud af turneringen, mens det i semifinalen lørdag gik ud over Mibr fra Brasilien, der blev slået 2-0 i baner.

Der eksisterer to årlige majorturneringer, som er de største i sæsonen på Counter-Strike-scenen. 

Majorturneringerne kan sammenlignes med majorturneringerne, som man kender det i løbet af en sæson i golf. 

Sejren i Katowice var den første turneringssejr i 2019 for Astralis, der i finalen i Buypower Masters tabte til Team Liquid tidligere i år.

Stærkt 2018

Majortriumfen i Polen kom efter en forrygende sæson i 2018, hvor Astralis leverede resultater uden sidestykke i Counter-Strike-historien. 

I 2018 stillede holdet op i 17 store turneringer og sejrede i ti af dem. 

Derudover blev Astralis det første hold nogensinde til at vinde en Intel Grand Slam-titel, som udløste en bonus på én million dollar.

Sammen med grand slam-bonussen vandt holdet præmiepenge for mere end 3,6 millioner dollar (svarende til næsten 24 millioner kroner) i 2018.

/ritzau/

Dansk dataplatform skal føje nye væddemål til førende bettingfirma 

Astralis skal tage første skridt mod at overgå rekordår 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også