Ejere overvejer at sælge E-boks

Nets og Postnord, der ejer E-boks sammen vil nu undersøge, om selskabet E-boks kan sælges fra.
Foto: Pr
Foto: Pr

Danskernes foretrukne postkasse, E-boks, kommer måske snart til salg. Ejerne bag postkassen har, ifølge Børsen, iværksat en proces, der skal afklare, om det er muligt at finde en køber til selskabet.

E-boks ejes af Postnord og Nets i fællesskab og fik sidste år for første gang konkurrence, da Netcompanys postkasse, Mit.dk blev en realitet. Netcompany vandt over E-boks som leverandør af infrastrukturen til digital post til staten og har bygget Mit.dk-postkassen, der både kan vise post fra private og offentlige.

Det samme kan E-boks, men selskabet har altså ikke længere opgaven med at levere den digitale postløsning til staten, og det har kostet på omsætningen hos E-boks. Her har man arbejdet på at internationalisere sig og sælge løsningen i udlandet for at kompensere for den tabte indtægt fra starten, men det er foreløbig ikke sket i større omfang.

Hos Postnord bekræfter pressechef Andreas Brethvad, at processen er skudt i gang.

“E-Boks har sammen med ejerkredsen iværksat en strategisk gennemgang af virksomheden med henblik på at vurdere, hvordan de bedst realiserer deres internationale vækststrategi. Det er en proces, som lige er gået i gang,” skriver pressechefen i en sms til Børsen.

Selskabet ventes at kunne indbringe et trecifret millionbeløb, hvis det sælges. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også