Nets får det svenske finanstilsyns godkendelse af overtagelse

Den danske betalingsformidler Nets har nu, efter godt en måneds ventetid, også fået det svenske finanstilsyns godkendelse til at sælge.
Foto: /ritzau/Torben Åndahl
Foto: /ritzau/Torben Åndahl
/ritzau/FINANS

Betalingskoncernen Nets har nu også fået grønt lys fra Sverige i forbindelse med den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman overtagelse.

Det oplyser Nets onsdag eftermiddag.

Amerikanerne måtte ellers forlænge tilbudsperioden for aktier i Nets midt i december, da netop det svenske finanstilsyn modsat det norske, finske og danske tilsyn ikke havde sagt god for milliardhandlen. Men det er så sket nu.

EU-Kommissionen godkendte allerede i starten af november sidste år salget af Nets til Hellman & Friedman.

I forbindelse med svenskernes manglende godkendelse blev tilbudsperioden udskudt fra 18. december sidste år til 1. februar klokken 16.

Den amerikanske kapitalfond kom på banen med købstilbuddet 25. september sidste år, hvor den tilbød at købe det danske betalingsserviceselskab for 165 kr. per aktie.

Investorerne skal have 90 pct. af aktionærernes accept, før købstilbuddet kan gå igennem, og ud over Hellman & Friedman deltager en række andre minoritetsinvestorer i købstilbuddet.

Nets blev børsnoteret af Advent og Bain i september 2016 til en pris på 150 kr. per aktie.

Onsdag kostede en aktie i Nets 164,10 kr.

/ritzau/FINANS

E-boks fremhæver succesfuld historik i forbindelse med prækvalifikation 

Nets-platform med digitale kvitteringer tæt på millionmilepæl 

Nets arbejder på at vinde nyt udbud til 900 mio. kr. 

Mobilepay klar til stor kamp mod Nets' guldæg i det nye år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også