Facebook undersøger muligheder for igen at udvide datacenter i Odense
![Foto: PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12695162.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7e4d7xolpdwhp4t7htx.jpg)
Facebook sonderer mulighederne for igen at udvide tech-gigantens datacenter i Odense, skriver TV 2 Fyn.
Af dagsordenen til et kommende møde i by- og kulturudvalget i Odense kommune fremgår det, at Facebook undersøger mulighederne for at fordoble størrelsen på sit datacenter til cirka 200.000 kvadratmeter i bygningsareal.
Beslutningen er dog ikke endeligt truffet, oplyser Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster.
Planerne kræver en ny lokalplan - blandt andet fordi byggeriet skal være højere, end det tillades i den nuværende plan - og så kræver det, at to mindre fredede skovarealer fælles, hvilket ikke er noget problem ifølge by- og kulturrådsformand i Odense Christoffer Lilleholt (V).
"Men de (Facebook, red.) har til gengæld lovet at plante dobbelt så meget skov et andet sted, og det gør mig bare glad, siger rådmanden, der i samme åndedrag understreger, at han endnu ikke kan sige noget om, hvor Facebook vil plante erstatningsskov," siger han til TV 2 Fyn.
Facebook tog hul på sin seneste udvidelse af datacenteret i Odense i oktober, hvor byggeriet af en tredje serverbygning gik i gang.
Facebook udvider datacenter i Odense
Facebook lover nul CO2-udledning fra sit danske datacenter i år