Google vil opføre stort datacenter uden for Stockholm

Ansøgninger til de svenske myndigheder viser, at Google ønsker at opføre fem store serverhaller i Horndal i Sverige, skriver Computerworld.
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Google har planer om at opføre et stort datacenter på en grund, der er 109 hektar stor og ligger i Horndal nordvest for Stockholm, skriver den svenske avis Avesta Tidning ifølge Computerworld.

Det svenske medie er i besiddelse af ansøgningen om miljøgodkendelse til datacentret, som er indleveret til de svenske myndigheder.

I ansøgningen fremgår det blandt andet, at Googles plan er at opføre fem serverhaller på grunden, og at byggeriet skal sættes i gang inden for ti år.

Den internationale tech-gigant har også investeret i grunde til datacentre i Norge og Danmark, og derudover har selskabet også investeret i datacentre i Finland.

Microsoft køber svensk jordstykke til nyt datacenter

Google køber datacentergrund i Norge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også