Brancheorganisation forventer flere datacentre i Danmark
Senest løb Sverige med en stor opmærksomheden, da Facebook i sidste uge annoncerede en stor udvidelse af selskabets datacenter i Luleå. Der er dog fortsat stor interesse for nye investeringer i datacentre herhjemme, lyder det fra brancheorganisationen Datacenter Industrien.
Det skriver Computerworld.
"Vi har da forventninger om annonceringer af nye investeringer. Det er svært at sige, om det sker i næste uge eller om et halvt år eller et helt år. Men der er klart signaler om, at der kommer flere. Både de såkaldte hyperscale-datacentre, men måske i endnu højere grad de lidt mindre co-location-centre, der skal bygges rigtig mange af rundt omkring i verden," siger direktør for Datacenter Industrien, Henrik Hansen, til Computerworld.
Senest har norske Digiplex annonceret, at datacenterselskabet har ambitioner om at bygge to-tre centre i Danmark i løbet af de næste to-tre år. Det kommer efter selskabet i sidste uge offentliggjorde købet Telias danske datacenter på Amager.
Ny udfordrer klar til milliardsats på danske datacentre
Norsk datacenterselskab i dansk entre: Køber datacenter af Telia