RTX-topchef: Vi skal fordobles på fem år
Det går godt for it-virksomheden RTX i Nørresundby, skriver Børsen. Aktiekursen er steget voldsomt i de seneste år, hvilket udspringer af, at virksomheden efter en turnaround har leveret gode resultater.
"Vores ambition er tocifret vækst hvert år. Jeg tror, det er realistisk at vokse 12-14 pct. på omsætningen og omkring 17 pct. på ebitda (indtægt for renter, skat samt af- og nedskrivninger, red.). Så målet er at fordoble virksomheden inden for de næste fem år," siger Peter Røpke, adm. direktør i RTX, til Børsen.
Virksomheden, der tidligere udviklede digitale, trådløse telefoner, bygger i dag på viden om avancerede radioforbindelser, der kan erstatte ledninger og forskellige produkter trådløse. De komponenter sælger man videre til producenter, der bygger dem ind deres færdige produkter.
Senest er RTX begyndt selv at lave færdige produkter såsom headsets, der skal sælges til større entreprise-kunder, som kan sætte eget navn på produktet. I følge Peter Røpke er virksomheden også begyndt at udvikle til markedet for trådløse løsninger til udstyr inden for e-sport.
Analytiker: God grund til at følge vækstambitioner i nordjyske RTX
Relaterede artikler:
Erfarne erhvervsfolk ind i bestyrelsen hos RTX
For abonnenter