ITWatch

Analytiker: God grund til at følge vækstambitioner i nordjyske RTX

Det nordjyske it-selskab RTX er specialiseret i trådløse netværk og kommunikationsudstyr. Ambitionerne lyder på tocifrede vækstrater.

Colourbox
Foto: Colourbox

It-selskabet RTX er med sin årlige omsætning på 400 mio. kr. og 225 medarbejdere langtfra blandt kolosserne på Nasdaq-børsen herhjemme, men der er god grund til at følge virksomhedens vækstpotentiale fremover. Det skriver Peter Falk-Sørensen fra Dansk Aktie Analyse i en gennemgang af RTX på Finans.

Ambitionen lyder på tocifret vækst. Det giver ifølge aktieanalytikeren potentiale til en fordobling af forretningsomfanget over de kommende fem år.

"Der er god grund til at følge med i, hvordan RTX forfølger sine vækstambitioner, og man skal naturligvis være kritisk. Men der ligger nogle gode nordjyske it-gener i virksomheden, og der findes nogle gode kompetencer, som gerne skulle blive udnyttet til en større kommerciel platform over de kommende år," skriver Peter Falk-Sørensen på Finans.

RTX, der blev grundlagt i 1993, er specialiseret i to forretningsområder. Det ene udvikler under navnet Business Communications trådløst IP-telefoni til såkaldte PBX-systemer, mens det andet - kaldet Design Services - leverer teknologi på konsulentbasis inden for såkaldte intercom-systemer.

Analytiker: Plenti-afgørelse er skidt nyt for TDC - men ingen katastrofe

Analytiker: Columbus er dygtige til at fastholde kunderne

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger