DSB's billetsystem er brudt sammen fredag morgen

Det er endnu uvidst, hvad der er skyld i nedbruddet i billetsystemerne hos DSB, men det tyder på, at der er tale om en netværksfejl, oplyser DSB.
Foto: Jens Hasse/Chili Foto
Foto: Jens Hasse/Chili Foto
Af ritzau

Fredag morgen er DSB's billetsystem brudt sammen. Det oplyser DSB.

Både billetautomater og salg via app, hjemmeside og 7-Eleven er nede. Til gengæld kan passagerer bruge rejsekortet, oplyser DSB.

"DSB arbejder på at løse problemet. I mellemtiden opfordrer vi kunderne til at forsøge at købe billet." 

"Er det ikke muligt, beder vi dem stige på og tage kontakt til togets personale, når de kommer gennem toget," siger underdirektør i DSB Produkt Aske Wieth-Knudsen.

Ifølge DSB skyldes problemerne en netværksfejl, og der er ingen tidshorisont for, hvornår problemerne er løst.

Men så længe der ikke umiddelbart er mulighed for at købe billet, vil der ikke blive udstedt bøder til passagererne.

"Det er klart, at det første, vi har gjort, er at informere vores personale om problemerne. Og de står klar til at hjælpe i togene," siger Aske Wieht-Knudsen.

Han fik det første opkald om, at billetsystemet var nede, klokken 06.30 fredag. Klokken 08.30 er systemet fortsat nede.

DSB-udbud kostede ekstraregning i millionklassen 

DSB: Ansvaret for nedbrud ligger hos NNIT  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også