ITWatch

DSB-udbud kostede ekstraregning i millionklassen

Rammeaftalen for DSB's kommende it-udvikling, hvilket omfatter en ny app, til en samlet værdi af 187 mio. kr. har ikke kun været ramt af forsinkelser - også den økonomiske del er skredet med ekstraregninger til konsulentydelser for flere millioner.

Foto: Jens Hasse/Chili Foto

Arbejdet med at finde de tre leverandører til DSB's kommende it-udviklingsprojekter, hvilket blandt andet omfatter udviklingen af en ny billet-app, har ikke blot resulteret i en samlet forsinkelse på syv måneder. DSB har samtidig akkumuleret en ekstraregning til det 187 mio. kr. dyre udbud på 5,5 mio. kr. i konsulentydelser fra selskabet Implement.

Det skriver Version2 på baggrund af en aktindsigt, som mediet har fået i udbudsprocessen.

Vinderne af udbuddet, som endte med at gå til selskaberne Trifork, Netcompany og Hacon, skulle allerede have været fundet i november 2016, men blev først meldt ud 11. juli i år. Ekstraregningen på 5,5 mio. kr. er akkumuleret i perioden fra december 2105 til vinderne blev udmeldt.

Ifølge lektor ved IT-Universitetet Thomas Hildebrandt, peger både forsinkelse og ekstraregningen på, at projektet har været for kompliceret til at samle i et enkelt udbud.

"Det kan være et tegn på, at de burde have delt projektet op i mindre bidder, finde en leverandør og så få det lavet i adskilte dele. Når man favner alt i ét udbud, risikerer man igen og igen at få noget, man ikke ville have alligevel," siger han til Version2.

Hos DSB ønsker man ikke at kommentere på sagen.

"Af forretningshensyn kan vi ikke gå ind i yderligere detaljer omkring udbuddet. Nøjagtig som så mange andre it-kunder har vi gennemført et rammeudbud, hvor vi knytter tre leverandører tættere til os, så de lærer vores ønsker og behov at kende," skriver Aske Wieth Knudsen, DSB’s chef for forretningsudvikling, i et skriftlig svar til Version2.

Mere fra ITWatch

Ny partner-chef hos Microsoft: Cloud skal sælges som hyldevare

Microsofts nye chef for partnerøkosystemet, Morten Kvist Thomsen, ser stærk vækst i cloud-baserede løsninger de kommende år - men mener, at mange flere med fordel kan vælge standardløsninger i stedet for at tænke i tilpasninger. Det kan speede omstillingsprocesser dramatisk op og sætte turbo på digitalisering.

IBMs nordiske chef stopper

Selskabet slår den nordiske forretning sammen med Benelux-regionen, og derfor stopper Henrik Tang Hedegaard som nordisk chef for IBM. Han fortsætter dog i en ny rolle.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs