Investeringer giver softwarehus med øget omsætning røde tal

Softwarehuset Penneo øgede omsætningen i Q1, men investeringer og udgifter til flere medarbejdere gav dem stort underskud.
Penneos medstifter og konstituerede direktør, Nicolaj Højer Nielsen | Foto: Penneo/PR/Jeppe Bøje Nielsen
Penneos medstifter og konstituerede direktør, Nicolaj Højer Nielsen | Foto: Penneo/PR/Jeppe Bøje Nielsen

På trods af en øget omsætning i første kvartal, viser softwarehuset Penneo et underskud på 6,9 mio. kr. Det er en fordobling af underskuddet i forhold til 2020, hvor underskuddet lå på 3,6 mio. kr.

Penneos medstifter og konstituerede direktør, Nicolaj Højer Nielsen, er fint tilfredshed resultatet, der også byder på en øget omsætning i forhold til første kvartal i 2020. Her var omsætningen på 6,7 mio. kr., i 2021 opnåede Penneo en omsætning på 10,8 mio. kr.

"Det har været et stærkt kvartal. Det er et bevis på, at de investeringer, vi har foretaget siden børsnoteringen, virker. Jeg er overbevist om, at vi kan holde kadencen, og jeg er optimistisk, når jeg kigger ind i resten af året," siger Nicolaj Højer Nielsen.

Netop investeringerne er en af årsagerne til, at omsætningen ikke også sikrer et overskud på bundlinjen.

Der er investeret i produktudvikling og kommercielle aktiviteter, der skal sikre Penneo en fortsat vækst de kommende år. Den vækst skal komme fra øgede aktiviteter på globalt plan. For nyligt indgik Penneo en aftale med sin første kunde i Tyskland, Dantax Steuerberatungsgesellschaft, og har nu aktiviteter i seks lande.

"Det giver rigtig god mening at investere massivt i at vokse abonnementsforretningen i Europa. Det er derfor helt som ventet, at vi har underskud. Det tager tid, men investeringerne vil give løbende indtjening de næste mange år," siger Nicolaj Højer Nielsen.

Penneo er et Software-as-a-Service selskab, der blandt andet laver systemer til digital dokumenthåndtering.

Penneo opjusterer forventningerne til 2021

Børsnoteret startup lander stort underskud  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også