Facebook og Google under anklage fra europæiske myndigheder

De to tech-giganter er under anklage i to uafhængige sager. Google-sagen går på overtrædelse af GDPR-lovgivningen, mens Facebook er involveret i en sag om russisk aktivitet på det sociale medie.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Noah Berger
AF RITZAU FINANS

Facebook og Google er i to uafhængige sager under anklage fra forskellige europæiske instanser. Google anklages for at overtræde EU's nye datalovgivning, GDPR, mens en international komité har afhørt en Facebook-underdirektør om, hvorvidt Facebook var bekendt med russisk aktivitet i 2014.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

Anklagen mod Google, der kommer fra Holland, Sverige, Norge og Slovenien, lyder ifølge den europæiske forbrugermyndighed, BEUC, at Google ikke forklarer sine kunder, hvordan informationen om kunderne bliver anvendt.

En talsmand fra Google afviser anklagerne om overtrædelse af GDPR og forklarer, at sporingstjenesten kræver brugerens samtykke, samt at sporingen som udgangspunkt er slået fra med mulighed for at ændre, slette eller standse sporingen.

I London blev der gået hårdt til Facebooks underdirektør for politiske løsninger, Richard Allan, da han blev forhørt ved en international komité om Facebooks kendskab til russisk aktivitet på det sociale medie i 2014 med udgangspunkt i et dokument, hvor en udvikler fra Facebook gjorde opmærksom på, at en russisk IP-adresse havde hentet informationer fra Facebook gennem billeddelingssiden Pinterest. Dokumentet er ifølge Richard Allan dog kun en del af den samlede historie.

En talskvinde fra Facebook udtalte efterfølgende, at Facebook efterforskede sagen tilbage i 2014 og vurderede, at der ikke var tale om russisk aktivitet, men almindelig brug af Pinterest.

/ritzau/FINANS

Politikere beslaglægger Zuckerbergs fortrolige mails

Teknologiaktier over hele verden styrtbløder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også