Politikere beslaglægger Zuckerbergs fortrolige mails

De britiske politikere har beslaglagt interne dokumenter, heriblandt fortrolige mailkorrepondancer mellem Facebook-stifteren og hans nærmeste rådgivere, i forbindelse med et søgsmål mod Facebook.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Francois Mori
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Francois Mori
AF JULIE FOGDE, MEDIAWATCH

Formanden for et udvalg i det britiske parlament Damian Collins truer med at offentliggøre en række fortrolige dokumenter, udvalget har beslaglagt fra det sociale medie Facebook, hvilket blandt andet inkluderer fortrolige mailkorrespondancer mellem stifter Mark Zuckerberg og hans rådgivere i selskabet, skriver Politiken.

Beslaglæggelsen af dokumenterne er sket som led i udvalgets forsøg på at optrevle, om Facebook har manipuleret brugere op til den britiske afstemning om Brexit i marts 2017, på samme måde som platformen gav mulighed for at manipulere 87 mio. brugere med skræddersyede budskaber op til det amerikanske valg for to år siden - den såkaldte Cambridge Analytica-skandale.

Ifølge Damian Collins vil en offentliggørelse af de fortrolige dokumenter vise, at Facebook og Mark Zuckerberg har vildledt offentligheden om omfanget af Cambridge Analytica-sagen, og hvad Facebook reelt har gjort for at bremse manipulation af sine brugere i forbindelse med valg, skriver Politiken.

Beslaglæggelsen af dokumenterne er blot seneste træk i en to år lang fejde mellem Facebook og det britiske parlament, efter Zuckerberg har nægtet at udtale sig om potentiel russisk indblanding i Brexit-afstemningen. Derfor var beslaglæggelsen nødvendig, har Damien Collins udtalt, skriver The Guardian.

Det opsigtsvækkende i sagen er, at dokumenterne stammer fra selskabet Six4three, der har haft lagt sag an mod Facebook og - mod krav om fortrolighed - har fået udleveret dokumenterne fra Facebook. I London er en ansat på sit hotelværelse så blevet tvunget til at udlevere dokumenterne til parlamentet - uden en dommerkendelse, skriver The Guardian.

Denne artikel er leveret af ITWatch' søstersite MediaWatch.

Facebook vil lade nyt uafhængigt råd lægge linjen for ytringsfrihed

Afgående Facebook-topchef tager ansvaret for smædekampagne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også