ITWatch

Conferize runder 50.000 brugere og satser på ny indtægtskilde

Det danske it-selskab Conferize har øget antallet af brugere med 56 pct. siden børsnoteringen på Nasdaq First North for et år siden. Nu er selskabet klar med version 2 af sin software, som også sigter mod en ny indtægtskilde.

Martin Ferro-Thomsen, adm. direktør i Conferize. | Foto: René Løkkegaard Jepsen/PR

Med en vækst på 56 pct. i brugerskaren har it-selskabet Conferize nu rundet 50.000 brugere på selskabets digitale platform. Nu barsler Conferize så med version 2.0 af platformen, som skal lanceres inden udgangen af 2018 og inden for 3-5 år skabe et positivt cash flow.

Det skriver Conferize i en selskabsmeddelelse.

Den kommende udgave af softwaren, som henvender sig til event- og konferenceindustrien, vil blandt andet introducere billetgebyrer på platformen, hvilket ifølge Conferize er en vigtig parameter i forhold til at gøre forretningen levedygtig på lang sigt.

"Med Version 2 får vi taget de første skridt i forhold til at gøre Conferize til en rentabel forretning. Vi vil fortsat kunne underbyde markedet med et suverænt produkt. Selv med lave priser er indtjeningspotentialet i forhold til billetgebyrer stort," lyder det i meddelelsen fra Martin Ferro-Thomsen, adm. direktør i Conferize, som fortsætter:

"Det skyldes adgangen til et enormt globalt marked, som vi kan betjene med et skalérbart selvbetjeningsprodukt, der ikke har væsentlige driftsomkostninger."

Væksten i brugerantallet på 56 pct. er i i udgangspunktet skabt på baggrund af det, selskabet selv kalder en "prototype", men de nuværende 50.000 brugere er langt fra endemålet.

"Vi er rigtigt stolte af vores vækst, ikke mindst fordi den er opnået med en begrænset prototype. Selvom 50.000 brugere er langt fra endemålet, er det ikke en ubetydelig milepæl. Og kigger vi samtidig på event organizers, der jo er vores primære målgruppe, har vi faktisk mere end tredoblet antallet siden noteringen. Alt tyder på, at vores koncept rammer plet i markedet," siger Martin Ferro-Thomsen.

Børsnoterede tech-selskaber skuffer med lave kurser 

Staten fik wakeup-call efter flere it-angreb: Der var potentiale for at gøre det bedre 

Flere danskere klipper kablet til tv-distributøren 

Er nye tech-selskaber på First North-børsen som at sætte alle pengene på rød? 

Mere fra ITWatch

E-boks-direktør irriteret over sen udmelding

E-boks fik ifølge direktør Ulrik Falkner Thagesen besked om udskydelsen af overgang til næste generation af digital post ti minutter inden, Digitaliseringsstyrelsen informerede offentligheden. "På mange måder er det jo utroligt irriterende for os," siger han.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs