ITWatch

Rengøringsplatforms børsværdi vækker forundring

Værdiansættelsen på 120 mio. kr. af børsdebutanten Happy Helper får flere investorer og iværksættere til at undre sig, skriver Børsen.

JP
Happy Helpers stiftere Jesper Brok-Jørgensen (tv), Dennis Forchhammer (midt) og Adam Sebastian Sheikh Hjorth (th). Foto: JP

Det vækker forundring blandt investorer og iværksættere, at rengøringsplatformen Happy Helper styrer mod en markedsværdi i omegnen af 120 mio. kr. i sin plan for at blive børsnoteret på Nasdaq First North, skriver Børsen.

"Når jeg kigger på Happy Helper, så tænker jeg, hvad er det lige, der sker. De er knap nok startet, de har 6700 kunder, hvor mange der er brugere ved man ikke, og så omsætter de for 1,2 mio. kr.," siger Michael Stausholm, stifter og bestyrelsesformand i virksomheden Sprout, til avisen

"Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, at virksomheden skulle være 120 mio. kr. værd. Det er der, filmen knækker," fortsætter han, der har skrevet et blogindlæg, hvor han mere generelt kritiserer værdiansættelser i tech- og app-baserede virksomeder.

Det er ifølge Børsen blevet delt flittigt at flere kendte investorer og iværksættere. Også Peter Sandberg, der har investeret i omkring 20 startups de sidste to år, undrer sig over værdiansættelsen, og det samme gør iværksætter og investor Nicolai Frish.

Happy Helper afviser kritikken og fremhæver, at værdiansættelsen dikteres af markedet.

Deadline nærmer sig for børsklar rengøringsplatform

Rengøringshjælpere går efter tocifrede millioner på børsnotering

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger