Danmarks Statistik har de seneste knap 15 år fordoblet salget af data til private virksomheder, offentlige myndigheder og forskere, skriver Politiken lørdag.

Sidste år solgte den statslige statistikmyndighed således data for næsten 100 millioner kroner. Det er sket som led i en transformation, hvor den statslige statistikmyndighed, som råder over enorme mængder af vores alle sammens personlige og fortrolige data, i højere grad skal bidrage til viden og vækst i det private erhvervsliv.

Ud over at give forskere vigtig ny viden betyder det, at Danmarks Statistiks data i kombination med andre kilder i højere grad bliver brugt til målrettet markedsføring, politisk kommunikation samt kredit- og risikovurderinger af borgerne. Det er situationen, selv om Danmarks Statistik i sin fortrolighedspolitik garanterer, at borgernes data "kun anvendes til statistiske eller videnskabelige formål".

Men ifølge Ayo Næsborg-Andersen, der forsker i relationen mellem statistik og persondata, genbruges Danmarks Statistiks data således ikke altid til almennyttige formål. Hun mener desuden, det er et problem, at mange danskere ikke er klar over, at deres oplysninger i Danmarks Statistik videresælges.

"De fleste danskere kender kun Danmarks Statistik som dem, der kommer med arbejdsløshedsstatistikker og tal for bilsalget. Denne anden side kender de ikke, så der er en oplysningsproblematik. En væsentlig del af det er, at disse aggregerede data kan få konsekvenser for den enkelte person, eksempelvis i form af kreditvurdering, og så er det ikke helt så uskyldigt mere," siger Ayo Næsborg-Andersen, der er lektor i persondataret ved Syddansk Universitet, til Politiken lørdag.

Ifølge loven må Danmarks Statistik ikke udlevere data, der kan identificere enkeltpersoner. Den statslige statistikmyndighed sælger såkaldt aggregerede oplysninger ned til klynger af 3 eller 5 husstande. Det vil sige, at man ikke kan købe konkrete oplysninger om, hvad hr. Pedersen på Svalevej 4 konkret tjener om året, men kan købe sig til brugbar information om, hvad klynger af borgere som eksempelvis beboerne på Svalevej 2 til 10 ud fra en gennemsnitlig betragtning tjener om året.

Flere virksomheder har på den baggrund bygget en forretning på at købe data fra Danmarks Statistik, berige dem med flere detaljerede data og sælge dem videre til eksempelvis detailvirksomheder, banker, forsikringsselskaber og politiske partier.

Geomatic: Det er fremmende for samfundet

En af de store kunder i salgsenheden DST Consulting, som sælger data for cirka 35 millioner kroner om året, er Geomatic. Af et casestudie, som Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i 2013, fremgår det, at firmaet blandt andet på baggrund af data fra Danmarks Statistik hjælper forsikringsselskaber med at kunne vurdere deres kunder, når det gælder "risici i forhold til arbejdsløshed, manglende betalingsvilje mv.".

Det er "fremmende for samfundet", mener Geomatic.

"Vi har en pligt til at anvende data der, hvor det kan gøre en positiv forskel for en afgørelse, en analyse eller segmentering," siger virksomhedens marketingchef, Jeanette Mayland Olsen.

Danmarks Statistiks øverste chef mener, at myndigheden blot opfylder lovens bestemmelser om, at statistiske data skal stilles bredt til rådighed. Han mener ikke, at det er hans opgave at vurdere, hvad borgernes data bliver brugt til.

"Vi er ikke sat i verden for at skulle efterprøve, om noget er en lødig anvendelse, og andet ikke er en lødig anvendelse. Vores primære fokus er at sikre, at der ikke kan ske en identifikation af individer, som kan have konsekvenser for den enkelte," siger rigsstatistiker Jørgen Elmeskov.

Panderynker hos Tænk

Men det giver panderynker hos Forbrugerrådet Tænk.

"Danmarks Statistik har et klart etisk ansvar, fordi de har en slags datamonopol og en særlig samfundsmæssig opgave i at indsamle og opbevare vores mest følsomme data. Derfor kan det ikke være rigtigt, at de bare lukker øjnene for, hvad de her oplysninger bliver brugt til," siger chefjurist Anette Høyrup.

Af samme årsag vil SF nu indkalde til et samråd:

"Hvis Danmarks Statistik siger, at de ikke vil eller kan være datapoliti, så skal der strammes op. De skal have både en juridisk og en etisk overvejelse om, hvad der i sidste ende sker med borgernes data," siger partiets it- og erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Radikale Venstre mener, at Datatilsynet bør monitorere, hvad offentlige data bliver brugt til.

Det ser regeringspartiet Venstre dog ikke umiddelbart noget behov for.

"Det er ikke mig, der som politiker skal afgøre, hvilke formål man må bruge data til. Det er klart, at reglerne om personoplysninger og anden lovgivning skal overholdes, men ellers vil jeg ikke gøre mig til dommer over, hvad der er legitime formål," siger it- og erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.

- DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken

Ekspertgruppe afleverer ni anbefalinger om dataetik til regeringen 

Danmarks Statistik ændrede formulering i meddelse om gavesag 

Geomatic: "Vi synes ikke, at vi har gjort noget forkert" 

Ansatte hos Danmarks Statistik modtog gaver fra dataselskab