ITWatch

Ansatte hos Danmarks Statistik modtog gaver fra dataselskab

En håndfuld ansatte hos Danmark Statistik modtog i en årrække gaver fra datanalysehuset Geomatic. Danmark Statistik erkender selv, at forholdet har været for tæt. Det skriver Politiken.

Martin Glarvig, stifter og formand i Geomatic, mener ikke, at man har brudt nogen regler med gaverne til Danmark Statistik. Foto: Geomatic

Flere medarbejdere hos Danmark Statistik har i en årrække modtaget gaver fra en privat datavirksomhed. Omfanget har været så stort, at Danmarks Statistik selv erkender, at reglerne for gaver til offentlig ansatte er overskredet. Det skriver Politiken.

På baggrund af aktindsigter kan avisen beskrive, at en håndfuld ansatte hos Danmarks Statistik har modtaget mere end 30 gaver, koncertbilletter og middage fra datanalysehuset Geomatic fra 2007 til 2015. Geomatic har siden 2003 købt data af Danmark Statistik.

"Det er en af de mest drønærgerlige og kritiske sager, jeg har haft i min over 20 år lange karriere i Danmarks Statistik. Arrangementerne hos Geomatic, på restauranter, i teatre og på andre steder indikerer et forhold, der har været alt for tæt," siger Carsten Zangenberg, afdelingsdirektør for kommunikation i Danmarks Statistik, til Politiken.

Geomatic mener ikke, at man har brudt nogen regler for gaver statsansatte.

"Det var konkurrencer, der var et led i vores markedsføring. Men jeg kan godt se, der måske kan være noget for Danmarks Statistik, at de måske burde have spurgt sig selv, om det var rigtigt, hvad de gjorde her," siger stifter og Geomatic-formand Martin Glarvig til Politiken.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger