Danskerne har ikke styr på deres data

60 procent af danskerne ved stort set ikke, hvad der bliver indsamlet af data om dem, viser rundspørge.
Foto: Ditte Lysgaard Holm/Polfoto/Arkiv
Foto: Ditte Lysgaard Holm/Polfoto/Arkiv
Af RITZAU

I foråret bugnede mange danskeres mailbokse med e-mails fra firmaer, der ville oplyse om, hvilke data de opbevarede om hver enkelt.

EU-tiltaget GDPR, der skulle sikre den enkelte EU-borger mod at få sine data misbrugt, blev hurtigt et kendt og omdiskuteret fænomen.

Men selv om vi i mere end en måned havde travlt med at forholde os til de mange GDPR-mails, så har den viden, det gav os, tilsyneladende ikke fæstnet sig.

I hvert fald viser en ny rundspørge, som Radius har foretaget for Microsoft, at godt 60 pct. af danskerne enten har lavt, meget lavt eller slet intet kendskab til, hvad der bliver indsamlet af data om dem.

Rundspørgen bygger på interviews med 1000 danskere i alderen 18 til 75 år.

Selv om rigtig mange virksomheder har lagt mange kræfter i implementeringen af GDPR, er der ifølge Ole Kjeldsen, som er teknologi- og sikkerhedsdirektør hos Microsoft Danmark, ikke noget at sige til, at det stadig kan være svært for den enkelte forbruger at gennemskue, hvem der har deres data.

Stort etisk ansvar

"Mange virksomheder har arbejdet hårdt på at blive klar til GDPR. Mange er lykkedes med at formidle fakta på en relevant og overskuelig måde. Men der er også mange, som går med livrem og seler, og har hevet det store juridiske arsenal frem." 

"Her bliver det altså svært for en helt almindelig borger at gennemskue, hvad der er op og ned," siger Ole Kjeldsen.

I undersøgelsen svarer 48 pct. af danskerne, at de kun i lav eller meget lav grad har overblik over, hvordan data om dem selv bliver indsamlet og brugt. 12 pct. svarer, at de slet intet overblik har. 

6 pct. svarer, at de i høj grad eller meget høj grad har overblik over, hvordan data om dem selv bliver indsamlet og brugt.

Hos Microsoft peger man på, at den manglende viden lægger et stort etisk ansvar over på virksomhederne.

"Det er naturligvis helt afgørende, at virksomheder lever op til lovgivningen. Men der bør også være et etisk kodeks for, hvordan vi arbejder med og taler om den teknologiske udvikling," siger Ole Kjeldsen.

Hans virksomhed har selv nedfældet seks etiske principper. De skal være pejlemærker for måden, man arbejder med intelligent teknologi, dataindsamling og databehandling. 

De seks principper er retfærdighed, pålidelighed, privatliv og sikkerhed, inklusion, gennemsigtighed og ansvarlighed.

/ritzau/

Mangedobling af sager i Datatilsynet: Vi er udfordret 

Virksomheder investerer kraftigt i it-sikkerhed

Datatilsynet vil først føre tilsyn med krav om krypterede mails efter årsskiftet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også