Fynsk robotfirma vil tredoble omsætningen efter udskudte salgsplaner

Det fynske robotfirma Effimat Storage Technology satser på at tredoble selskabets omsætning næste år. De nye vækstplaner kommer, efter selskabet var blot to dage fra at blive solgt, inden aktionærerne satte bremsen i.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Effimat Storage Technology skal næste år levere en tredobling af omsætningen, så den lander på 60 mio. kr. Det er første punkt i den nye strategi, der løber frem mod 2022, som stifter og adm. direktør Jørgen Flemming Ladefoged har indgået med storaktionærerne Peter Mads Clausen fra Danfoss-familien og Vækstfonden.

Det skriver Børsen.

Planen kommer, efter Effimat i februar var blot to dage fra at blive solgt til udlandet. Buddet var dog for lavt, vurderede Peter Mads Clausen, som afviste buddet og i stedet er klar til at kaste flere penge i selskabet, som siden starten i 2011 har tabt 67 mio. kr.

"Der er sådan et stort potentiale, og det er sådan nogle smarte produkter. Den tekniske løsning er fire gange hurtigere end konkurrenternes. Og tid er penge – især i en masseproduktion," fortæller Mads Peter Clausen til Børsen.

Effimat producerer en lagerrobot, som man indtil nu har solgt til selskaber som Audi, General Electric, Novo Nordisk, US Air Force og senest bilforhandleren Ejner Hessel. De sidste fire måneder har selskabet hyret 15 nye medarbejdere, så man nu tæller 40 ansatte.

Fynsk robotvirksomhed tredobler omsætningen og sigter mod kraftig vækst 

Statsselskab har sluppet et hav af robotter løs i administrationen 

Dansk automation-selskab kigger mod udlandet 

KPMG: Det offentlige har kastet sig ud i leg med robotter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også