Facebook runder to milliarder brugere på verdensplan

Facebookstifter glæder sig i et opslag på det sociale medie over at have rundet to milliarder brugere.
Foto: /ritzau/AP/Noah Berger
Foto: /ritzau/AP/Noah Berger
AF RITZAU

Det sociale medie Facebook har nu rundet to milliarder månedlige brugere.

Det oplyser stifteren af Facebook, Mark Zuckerberg, på sin profil på Facebook.

"Fra i morges er Facebook-fællesskabet nu officielt på to milliarder mennesker! Vi gør fremskridt, der forbinder verden og lad os nu bringe verden tættere sammen," skriver han. 

"Det er en ære at være på denne rejse med dig," slutter han sin opdatering.

I slutningen af marts i år var der 1,94 milliarder brugere, som loggede på Facebook hver måned. Det er en stigning på 17 procent sammenlignet med året før. 

Det er især i udviklingslandene, at Facebook henter nye brugere.

Med to milliarder brugere skal der en del arbejde til for at tjekke brugernes opslag igennem for at opdage hadefuldt indhold. 

Det sociale medie oplyser ifølge AP, at der er blevet slettet 66.000 opslag om ugen i de sidste to måneder. 

I et blogindlæg lyder det fra Facebook, at det kan føles som censur. Men at det er et forsøg på at forbedre indsatsen mod hadske kommentarer. 

Facebook definerer hadsk tale som angreb rettet mod mennesker, der blandet andet er baseret på deres race, seksualitet og lignende. 

Ud over vigtigheden af at de to milliarder brugere rapporterer til Facebook, når de falder over et hadefuldt indlæg på Facebook, så har virksomheden ansat personer, som gennemgår opslagene og beslutter, om de skal slettes.

Facebook har planer om at ansætte yderligere 3000 mennesker det næste år, som skal gennemgå opslag. Der er allerede ansat 4500 mennesker til at foretage netop det arbejde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også