Google bekræfter nyt datacenter ved Fredericia

Internetkæmpen har planer om at opføre et 46.000 kvadratmeter stort datacenter i Taulov ved Fredericia (opdateret).
Foto: Ritzau Scanpix/Michael Liedtke
Foto: Ritzau Scanpix/Michael Liedtke

I 2020 regner Google med at have et nyt datacenter klar i Taulov ved Fredericia. Selskabet regner med at investere i alt 4,5 mia. kr. i et datacenter, som får et omfang på 46.000 kvadratmeter, skriver Fredericia Dagblad.

Det bliver bekræftet af Googles danske pressechef, Jesper Vangkilde, på Twitter, som skriver, at det er "en investering på 4,5 mia. kroner og med hundredvis af arbejdspladser til følge. Derudover er Google nu klar til nye grønne investeringer" i Danmark.

Google regner med, at omtrent 1500 mand skal beskæftiges med at bygge datacentret, og allerede tirsdag bliver der slået stillinger op til blandt andet ingeniører og datafolk.

Selskabet købte allerede grunden i 2015, men har holdt det hemmeligt lige siden.

"Det er en langvarig proces, og vi ønsker ikke at give udtryk for mere, end vi kan holde. Vi skal være helt sikre på, at vi har det nødvendige grundlag for investeringen, for det handler ikke bare om investering i et byggeri. Det er også en investering i at blive en del af det samfund, vi rykker ind i," siger senior facility manager Arni Jonsson til dagbladet og fortsætter:

"Derfor har det taget lang tid, men vi har haft et fantastisk godt samarbejde med kommunen fra første dag, og vi er kun blevet bekræftet i, at vi valgte det rigtige sted."

Selve datadelen af det nye center består af to bygninger på hver 13.000 kvadratmeter. Den ene bygning er en kontorbygning, og den anden er et serverrum.

Krav om fysisk adgang til datacentre besværliggør bankers cloud-sats 

Datacentre er fremtidens klimaskurk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også