Datacentre er fremtidens klimaskurk

Datacentre udleder samme mængde drivhusgasser som luftfartsindustrien. Det store energiforbrug og manglende energieffektivitet udgør en udfordring for industrien.
Foto: PR/Datacenter Industrien
Foto: PR/Datacenter Industrien
AF RITZAU FINANS

Luftfartsindustrien er en af de store bidragere til udledningen af drivhusgasser, men virkeligheden er imidlertid, at internetbaserede streamingtjenester såsom Netflix er ligeså store bidragydere som flyvemaskinerne.

Det skriver Finans.

Forklaringen er, at de datacentre, der udgør en substantiel del af it-industriens maskinrum, i dag udleder den samme mængde drivhusgasser som luftfartsindustrien, men de enorme, anonyme computerservere og datalagre påkalder sig globalt mindre opmærksomhed, da de ikke trækker kondensstriber hen over himmelen.

"I 2020 ventes udledningen af drivhusgasser fra verdens datacentre at være omkring 3,5 pct., men den mængde antages at ville stige til 14 pct. i 2025, og til den tid vil datacentrene alene tegne sig for en femtedel af det samlede globale elektricitetsforbrug," forklarer Suchitra Sebastian, professor ved universitet på Cambridge, ifølge Finans.

I konsekvens af den fjerde industrielle revolution er det nødvendigt at få skabt opmærksomhed på internetbaserede streamingstjenester, lyder én af konklusionerne fra årsmødet i Dubai i World Economic Forums Global Future Councils, der skal forsøge at beskrive de forventede samfundsøkonomiske følgevirkninger, herunder også den globale klimadagsorden.

/ritzau/FINANS

Digiplex styrker ledelsen

Nye datacentre i Danmark kan kræve hundredvis af vindmøller

Trods løfter om grøn omstilling: Datacentre vil fyre for fuglene 

NNIT får international certificering for drift af datacenter i Ejby 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også