ITWatch

ITB: Teknologiforståelse på skoleskemaet kan forbedre ligestilling i branchen

At få teknologiforståelse indført som et fag i folkeskolen er et vigtigt skridt for at få flere kvinder ind i it-branchen, mener direktør i ITB.

"Allerede i folkeskolen skal man vække pigernes interesse for, hvad man kan skabe med teknologi," skriver Saxberg i et debatindlæg på Altinget. Foto: Jonas Pryner Andersen/IT-Branchen/PR

Skal flere kvinder ind i it-branchen er det nødvendigt at give piger interesse for teknologi allerede i folkeskolen. Det mener adm. direktør i brancheorganisationen IT-Branchen, Natasha Friis Saxberg, som i et debatindlæg på Altinget skriver, at indførelsen af teknologiforståelse som et fag i folkeskolen kan være en del af løsningen på at få flere kvinder til at arbejde med it.

"Vi skal først og fremmest starte tidligt. Allerede i folkeskolen skal man vække pigernes interesse for, hvad man kan skabe med teknologi," skriver Saxberg.

"Blot at give eleverne adgang til iPads og YouTube er ikke nok. Vi behøver et decideret fag i teknologiforståelse for at kunne løfte denne opgave."

Andelen af kvinder i it-branchen har ifølge tal fra Danmarks Statistik ligget stabilt på lige over 25 pct. siden 2006.

46 udvalgte skoler har siden foråret været en del af et treårigt forsøg med teknologiforståelse som fag. Radikale Venstre og KL har efterfølgende været ytret ønske om at gøre faget obligatorisk.

Saxberg langer desuden ud efter regeringen for at skære 500 mio. i universiteternes marketingsbudget, fordi hun mener, det vil gå ud over uddannelsesinstitutionernes muligheder for at lokke kvinder ind på it-uddannelserne.

KL vil have teknologiforståelse på skoleskemaet

Radikale vil have undervisning i teknologiforståelse på finansloven

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger