ITWatch

KL vil have teknologiforståelse på skoleskemaet

KL støtter forslaget om at gøre teknologiforståelse til et obligatorisk fag i folkeskolen.

Formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S), der også er borgmester i Herlev Kommune. Foto: Linda Johansen

Teknologiforståelse bør være et obligatorisk fag i folkeskolen, mener Kommunernes Landsforening, skriver mediet Skolemonitor.

KL bakker dermed op om intentionen fra Radikale Venstre, som for en måned siden meldte ud, at partiet ønsker, at der bliver afsat penge på finansloven til at gøre faget obligatorisk.

Fra Kommunernes Landsforening lyder forslaget, at teknologiforståelse skal på skoleskemaet i enten indskolingen, mellemtrinet eller udskolingen, mens det samtidig skal blive en del af de øvrige fag i folkeskolen.

"Teknologi er en helt afgørende del af børn og unges liv i dag. Vi skaber relationer til hinanden via teknologi, og det er en demokratisk opgave, at vi bliver bevidste og kritiske anvendere af teknologi. Vi er alle underlagt techgiganters algoritmer, og vi giver vores private data videre til virksomheder. Det kan være fint, men vi skal være bevidste om det," siger formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S), der også er borgmester i Herlev Kommune, til Skolemonitor.

Forslaget om teknologiforståelse som et egentligt fag i folkeskolen blev fremsat af daværende undervisningsminister Merethe Riisager (LA) for to år siden. Senest har Radikale Venstre foreslået, at der bliver afsat 750 mio. kr. over de næste ti år til at gøre faget obligatorisk i folkeskolen.

Radikale vil have undervisning i teknologiforståelse på finansloven

IT-Universitetet slår dørene op til nyt center

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger