Antallet af kvinder stiger på de tunge it-uddannelser

De seneste to år er andelen af kvinder på de danske it-uddannelser steget markant. Det vækker glæde både på Christiansborg og i it-branchen.
Foto: PR/ITU
Foto: PR/ITU

På to år er antallet af kvinder på de tunge it-uddannelser steget væsentligt. På IT-Universitetets bacheloruddannelse i softwareudvikling er andelen af kvinder således steget fra 11 til 20 pct. fra 2016 til 2018, mens andelen af kvinder er steget fra 8 til 19 pct. på datalogiuddannelsen på Københavns Universitet i samme periode.

Det skriver Finans.

Udviklingen glæder uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), som kalder det "en fantastisk nyhed", og samme melding kommer fra IT-Branchen.

"Det er fantastisk, at vi begynder at se den slags tal, for det er nyt. Der har været et kæmpe efterslæb i mange år. Og det er fuldstændig afgørende at få optaget flere kvinder på it-uddannelserne, og især også på de teknisk tunge uddannelser," siger Mette Lundberg, direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, til Finans.

ITWatch har i denne uge kunne fortælle, om ITU og DTU's målsætninger i forhold til kønsfordelingen på it-uddannelserne. Her lød meldingen, at ITU stiler efter 50 pct. kvindelige studerende, mens DTU gerne vil ramme mindst 40 pct.

Ifølge ITU er kulturelle forestillinger om it-branchen en af udfordringerne i forhold til at tiltrække flere kvinder, og derfor arbejder universitetet på at øge det generelle kendskab til it blandt piger og unge kvinder.

It-uddannelserne kæmper med forestillingen om den usunde it-nørd i kælderen

ITU vil skabe balance og kigger mod USA: 50 pct. af de studerende skal være kvinder

It-studerende: Vi frygter at blive ansat, fordi vi er kvinder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også