Carl Bordum Hansen på 19 år har mange jern i ilden. Fællesnævneren for dem alle er, at de bunder i en stærk interesse for it.

Han er ansat som softwareudvikler, førsteårsstuderende i datalogi og en del af Danmarks Cyberlandshold.

Det er omtrent to uger siden, at han og de resterende 9 på landsholdet indkasserede en 13. plads ved europamesterskaberne i hacking, som blev afholdt i London.

Selvom han gerne så, at de sluttede med en bedre placering, er han ganske tilfreds.

"Vi er faktisk ret tilfredse med placeringen. Vores performance var ret god, der var bare en masse dygtige hold med. Men nu har jeg virkelig fået blod på tanden til næste år. Det er i Rumænien næste gang, og det er jeg allerede begyndt at forberede mig på." fortæller Carl Bordum Hansen, da ITWatch besøger ham på hans arbejdsplads.

15 timer om ugen arbejder han som softwareudvikler hos Magenta i indre København. Det er et udviklingshus med omkring 40 ansatte, der udvikler opensource-software til kommuner, offentlige myndigheder og private virksomheder.

Her deler han kontor med en håndfuld andre udviklere to gange om ugen.

I sommer startede han på datalogistudiet på KU, og i fritiden bruger han et utal af timer på at dygtiggøre sig i programmering, hacking og kodning. Derudover har han også fundet tid til at spille ukulele over de sidste tre år.

Men selvom han har mange bolde i luften, så synes den 19-årige programmør ikke, at han har travlt. Der er masser af tid i kalenderen, og senere, når han har sluppet tastaturet, er der også tid til et ukulele meet-up med andre entusiaster.

Mystisk kode

Det var kun anden gang, EM i hacking blev afholdt. Den generelle interesse for cyberlandsholdet er også steget siden første år, fortæller Carl Bordum Hansen.

Man kommer ikke sovende til en plads på landsholdet, som Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, sammensætter.

"FE lagde en mystisk kode ud, og så skulle man finde ud af, hvad de mente med det," starter han.

Når den kode var løst, kom der et link frem til FE's hjemmeside, hvor der så skulle løses en række opgaver. Der var 201 deltagere, der skulle løse opgaverne, og de blev barberet ned til 25 alt efter, hvem der klarede sig bedst.

"Så tog de os med ud på en kaserne, hvor der var bootcamp. Vi lavede både individuelle- og holdkonkurrencer. Her valgte de 10, som udgjorde cyberlandsholdet. Det var så fedt at blive udtaget," fortæller han.

Cyberlandsholdet er sat i stand af Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er et initiativ, der skal fremme interessen for it-sikkerhed og engagere flere unge it-talenter.

Moralsk kompas

Man taler om "black hat hackere" og "white hat hackere", der fortæller om, hvilken side af loven hackere befinder sig på. Men ifølge Carl Bordum er det ikke et rigtigt fagterm, men mere noget som medierne benytter sig af.

Han fortæller, at der fra FE's side også har været fokus på, at deltagerne har et vis moralsk kompas. Til EM i hacking bestod flere af opgaverne i, at man skulle angribe servere, og de kompetencer, der bruges her, kan potentielt bruges til ondsindede angreb på alt fra offentlige it-systemer til virksomheder.

Men når han bliver spurgt om, hvilke tanker han gør sig om det moralske kompas, så er der ikke megen tvivl.

"Mit svar er ikke så dramatisk, som man kunne håbe på. Det siger mig ingenting at ødelægge ting, og jeg har aldrig overvejet at ødelægge noget," understreger han.

Han erkender samtidig, at med de evner, som cyberlandsholdet besidder, er det muligt at trænge ulovligt ind hos virksomheder og måske endda regeringer.

Voksende interesse

Interessen for it og kodning har ligget latent hos Carl Bordum Hansen i mange år. Tidligere havde han eksperimenteret med lidt kodning derhjemme i forældrenes hus i Vanløse, hvor han er vokset op.

Det var i sommerferien, inden han startede i 1.g, at han som 15-årig besluttede sig for at tilegne sig nogle kompetencer.

"Jeg fandt en interaktiv guide online, hvor man kunne læse en tekst og skrive koder efter det. Der var 30 opgaver, så jeg besluttede mig for at løse en af dem hver dag. Det gjorde jeg så."

Interessen blev en hobby, og pludselig brugte han meget tid på det. Han begyndte at lære programmeringssproget Python over nettet, hvor han kunne spare med andre interesserede.

Han begyndte at opsøge arrangementer og meet-ups i byen, hvor han kunne lære mere og stifte bekendtskaber med andre.

"Så snart, der er et arrangement i byen, så deltager jeg. Jeg har været til et arrangement nogle gange, der hedder Pydata. Så mødes man med en masse københavnere og spiser pizza, drikker vand, øl eller sodavand og hører oplæg."

Kodekonkurrencer på gymnasiet

I gymnasiet gik han på en it- og matematik-linje. Det gav ham muligheden for at dele sin interesse med sine klassekammerater.

"Det første år af gymnasiet spillede jeg ret meget computer, men så begyndte jeg at programmere mere og mere. I 2.G slog det helt over. Jeg har ikke spillet siden, jeg har kun programmeret," fortæller han.

Fordomme kan gå på, at det ikke er en særlig social interesse at have. Men Carl Bordum Hansen ser anderledes på det. Han har både fået “online-venner”, mødt mange mennesker til arrangementer og delt interesse med andre i gymnasiet.

"Vi havde kodekonkurrencer, hvor vi mødtes på skolen med de andre fra datalogi-klubben. Vi havde 45 minutter hver dag fra 12.00-12.45, hvor vi kunne mødes i forskellige klubber. Der var ikke mange, der fik noget ud af det. De fleste sad bare på facebook eller sådan noget."

"Vi var nogle af de få, der fik noget ud af det sammen med skak-klubben og matematik-klubben. Det var basalt set kun nørderne, der fik noget ud af det," fortæller Carl Bordum Hansen.

Det var hovedsageligt en fra overgangen over ham, der underviste de andre. De forberedte sig til Dansk Datalogidyst, som er en konkurrence i algorytmik for gymnasiestuderende.

Open source er afgørende

Det er ikke tilfældigt, at Carl Bordum Hansen arbejder hos udviklingshuset Magenta. Der arbejdes med open source, og det har været afgørende for softwareudvikleren.

"Det er meget svært at forestille sig at skulle arbejde på andet end open source, når man først har fået muligheden. Det er bedre for mig som udvikler og bedre for kunderne," understreger han.

For ham som udvikler, vil han altid kunne vise sit arbejde frem, da det ligger offentligt tilgængeligt. For kunderne, påpeger han, er det en stor fordel, da de ikke er afhængige af en enkelt leverandør, da der altid kan bygges ovenpå softwaren eller tilføjes nye features.

"Open source-software er en langsigtet investering. Du kan stadig køre det 20 år efter, for der kan komme nye spillere ind fra alle sider og udvikle videre, i stedet for at man skal skifte et it-system ud hver tiende år," siger han og tilføjer:

"Man skal også huske på, at når mange af vores kunder er kommuner, så er det borgerne, der betaler for det med deres skattepenge. Derfor skal borgerne også have adgang til softwaren."

Dansk cyberlandshold kæmper om guldet i London

Cyberlandsholdet: Den ensomme hacker er en myte

It-selskab: Offentlig it burde være baseret på åbne standarder