Forsvarets Efterretningstjeneste starter it-uddannelse

Et nyt center med fokus på cybersikkerhed søger unge med flair for it til at passe på dansk infrastruktur.
Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Foto: /ritzau/Finn Frandsen
AF RITZAU

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) søger igen it-talenter.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra tjenesten.

I modsætning til tidligere, hvor FE via kreative optagelsesprøver har søgt efter it-talenter, der ville få til opgave at angribe og spionere mod udenlandske magter, får man denne gang en mere defensiv rolle.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) skal bruge omkring ti personer, der skal overvåge og forpurre cyberangreb mod kritisk dansk infrastruktur, fremgår det af pressemeddelelsen.

Inden man kan tage plads i kontorstolen hos CFCS' nationale cybersituations-center, får man en tremåneders lønnet uddannelse.

"Det er ikke nyt, at medarbejdere med it-kompetencer er en knap ressource i det danske samfund. Derfor har CFCS valgt at etablere en ny specialiseret uddannelse inden for cybersikkerhed."

"Vi prioriterer at se på potentialet hos kandidaterne og ikke kun på, om de kan fremvise et eksamensbevis eller forudgående erfaring. Det betyder, at vi søger i et bredt felt af unge kvinder og mænd," udtaler chef for CFCS, Thomas Lund-Sørensen, i pressemeddelelsen.

Der er ansøgningsfrist 31. marts, og uddannelsen vil begynde 31. august 2019. Det er uvist, hvor mange der vil kunne optages på uddannelsen.

/ritzau/

Danmark i global top 10 over cybersikkerhed

Forsvarsministeren kalder omdiskuteret cyberforslag gennemtænkt og afbalanceret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også