Kaspersky trækker amerikansk ministerium i retten

USA's ministerium for indenrigssikkerhed skal møde sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab i retten.
Foto: /ritzau/AP/Pavel Golovkin
Foto: /ritzau/AP/Pavel Golovkin

Kaspersky Lab tager retslige skridt, efter de amerikanske myndigheder har bandlyst brug af det russiske sikkerhedsfirmas software, skriver Computerworld med henvisning til et åbent brev fra firmaets stifter Eugene Kaspersky.

Ministeriet for indenrigssikkerhed - DHS - har mistanke om, at Kasperskys produkter bruges til spionage af de russiske myndigheder, men det afviser Eugene Kaspersky kategorisk:

"DHS har skadet Kasperskys rygte og kommercielle foretagende uden nogen beviser. Derfor er det i Kaperskys interesse at forsvare sig i denne sag," skriver han i brevet ifølge Computerworld.

Han har derfor anket beslutningen til en føderal domstol for at få omstødt beslutningen om, at amerikanske føderale myndigheder ikke må bruge produkter fra Kaspersky.

Mediet oplyser, at offentlige kunder kun udgør omkring 0,03 pct. af Kasperskys amerikanske indtjening, men sagen har skadet selskabets ry og ført til, at den amerikanske elektronikforhandler Best Buy eksempelvis har stoppet salg af Kaspersky-produkter.

Trump stadfæster forbud mod amerikanske myndigheders brug af Kaspersky med ny lov

Eugene Kaspersky afviser spion-anklager 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også