Det kvanteteknologiske felt er nu centralt i både erhvervs- og sikkerhedspolitikken. 

Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, har kaldt de næste ti år for ”the Quantum Decade” og United Nations har erklæret 2025 som International Year of Quantum Science and Technology. 

Vi står over for den velkendte udfordring: At maksimere fordelene og minimere ulemperne. Men der er en afgørende forskel for kvanteområdet – Danmark er i front takket være et verdensberømt forskningsmiljø med rødder tilbage til Niels Bohr. 

Spørgsmålet er, om vi kan fastholde og udbygge førerpositionen. Kan vi yderligere styrke vores forsknings- og vidensmiljø? Kan vi omsætte vores forskningsresultater til kommerciel succes, skabe arbejdspladser og øge vores konkurrenceevne? Kan vi udnytte kvanteteknologi til teknologisk og politisk ‘hard power’, eller risikerer vi at blive overhalet i det globale teknologikapløb? 

Innovations- og vækstgabet vokser

Lige nu står Europa dårligt i kapløbet med USA og Kina om at udvikle de nye teknologier. 

Tallene taler deres tydelige sprog. Investeringsdata fra 2022 viser, at forsknings- og udviklingsinvesteringerne (R&D) i de såkaldte ”Magnificent Seven” – syv af de største teknologivirksomheder i verden: Alphabet (Google), Amazon, Apple, Meta (Facebook), Microsoft, Nvidia og Tesla – tilsammen svarede til cirka halvdelen af Europas samlede investeringer på tværs af både den private og offentlige sektor i samme periode. 

I dag har USA ni virksomheder i verdens top-10 (de fleste af dem er tech-virksomheder). EU har nul. Tilsvarende har USA 50.000 patenter inden for avanceret digital teknologi, mens EU kun har 10.000. 

Kort sagt: Europa er faldet bagud i tech-kapløbet, hvilket truer vores teknologiske suverænitet og konkurrenceevne. 

Leder forskning

På kvanteområdet har vi en mulighed for at blive en relevant og toneangivende aktør. Vi er stadig det land, der uddanner flest Ph.d’ere per indbygger på området. 

Vi ser derfor også, at internationale virksomheder - både store globale spillere og nye ‘up and coming’ virksomheder – vælger Danmark til. 

Et eksempel er japanske QunaSys, der har valgt at lægge deres europæiske hovedkvarter i København. Men der lægges ikke skjul på, at konkurrencen er skarp – og valget for mange også snildt kunne være faldet på Tyskland eller andre. Så det kræver snuden i sporet, hvis vi skal beskytte og videreudvikle vores position. 

Forbind forskning og marked

Der er en række gode initiativer, som understøtter, at Danmark kan etablere sig som et attraktivt sted at være kvantevirksomhed, men det kræver et fortsat fokus på at inddrage og forbedre vilkårene for stadigt flere aktører og virksomheder. 

Her skal vi gå på i hvert fald tre ben: 

1) Støtte fremvækst af flere danske kvante-startups og bedre skaleringsmuligheder i Europa for dem, der allerede er på vej frem. 

2) Involvering af etablerede stærke danske virksomheder fra andre sektorer, så vi i højere grad opdyrker synergier og skaber forretningsmuligheder i krydsfeltet mellem kvanteteknologi og eksisterende danske erhvervsstyrkepositioner (såsom life science og sundhed, transport, energi, telekommunikation, cybersikkerhed og kryptering). 

3) Tiltrækning af flere virksomheder fra udlandet – og fastholdelse og videreudvikling af samarbejdet med dem, der allerede er her. 

Internationalt samarbejde bliver en nøgle

Europa skal fortsat være åben mod verden og indgå i globale innovationsmiljøer, men vi skal også investere i europæisk og dansk kvanteteknologi. 

EU har flere initiativer i gang. Bl.a. udvikling af mikrochips frem mod 2030 for at gøre Europa mere uafhængig af chipproduktion uden for EU. Danmark besidder den nødvendige viden til at udvikle morgendagens kvantechips og kan derfor spille en ledende rolle i denne udvikling i Europa og bør derfor intensivere EU-engagementet. 

Det indebærer deltagelse i udviklingen af fælleseuropæiske standarder, accelerationsprogrammer, som hurtigt sikrer, at idéer fra universiteterne matcher markedets behov, og, mest af alt, etablering af modne kvantekonsortier, som fremmer samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. 

Visionen må være, at Danmark bliver styrket som kvanteknudepunkt – både forsknings- og forretningsmæssigt – i Europa, og et brohoved til et styrket europæisk marked for globale aktører. 

Hvis vi handler klogt, kan vi blive en spiller, der kan sætte et stort præg på kvantemarkedet. For som udenrigsministeren sagde: “Danmark kan ikke være en vinder i en taberregion!”