Et af de helt store spørgsmål, som mange selskaber og organisationer i denne tid stiller sig selv er: ”Vi ved, at AI bliver stort - hvordan kan vi implementere det strategisk og få mest mulig nytte af det?”

I tidligere indlæg har jeg fortalt om, hvorfor AI-teknologi formentlig vil blive husket som en af historiens største teknologiske revolutioner. I dette indlæg vil jeg derfor dykke dybere ned i, hvad et selskab konkret kan gøre i dag, for at få mest muligt ud af denne nye science fiction-lignende teknologi.

Det er først og fremmest vigtigt, at man ikke bliver teknologiforskrækket, og man bør derfor undgå det berygtede ”jeg-er-glad-for-min-skrivemaskine”-syndrom. 

I 1980’erne var der mange medarbejdere, der kiggede på den her nye ”computer” med skepsis og rynkede bryn, og flere kunne finde på at udtale noget i stil med: ”Sådan et monstrum kommer jeg aldrig til at bruge. Jeg er glad for min trofaste skrivemaskine, den er pålidelig og let at bruge, og jeg skal ikke være bange for, at den mister strøm og sletter alt, hvad jeg har lavet!”. 

Man kan ikke bebrejde datidens medarbejdere for denne holdning, men de blev selvsagt til sidst tvunget til at omstille sig til computeren. 

Forskellen fra dengang til nu er dog, at overgangsfasen dengang tog op mod 10 år. Denne gang vil overgangsfasen mod AI forløbe i raketfart, og derfor er vi nødt til at omstille os meget hurtigere.

Det er ikke kun ledelsens hovedpine

Hvis man vil forblive konkurrencedygtig i fremtiden, er man derfor nødt til at tage AI til sig omgående. Det gælder både, hvis man vil forblive konkurrencedygtig på selskabsniveau, og det gælder i særdeleshed, hvis man vil forblive konkurrencedygtig på medarbejderniveau. 

Når jeg er ude at afholde foredrag om AI, fornemmer jeg ofte, at nogle medarbejdere sidder med en følelse af at: ”det må være ledelsens hovedpine - ikke min”, og så tager man grueligt fejl.

Et af de vigtigste og hyppigste spørgsmål, man får til jobsamtaler allerede fra nu af er: ”Hvor stor er din erfaring med AI?” eller ”Hvor god er du til at prompte?”

Kampen vil fra nu af udspille sig mellem to lejre: ”dem, der bruger AI” mod ”dem der ikke gør”. Jobbene vil herfra tilfalde dem, der formår at udnytte disse kraftfulde værktøjer som bogstavelig talt kan give os produktive superkræfter. For eksempel kan tekstforfattere, der i dag udnytter ChatGPT, skrive tre-fem gange flere tekster i løbet af en arbejdsdag, end dem, der ikke bruger ChatGPT.

Start i det små

Hvordan skal man så begynde at bruge det? Regel nr. 1: dyp tæerne. Husk, at AI ikke behøver at revolutionere hele jeres forretning over night. Man bør starte i det små og bruge AI til de mindre vitale opgaver. Jeg plejer at sige, at man skal se AI som verdens dygtige studentermedhjælper. 

Uanset hvor dygtig, en studentermedhjælper måtte være, giver man ikke de tunge opgaver med mange følsomme oplysninger til ham eller hende. Start i stedet med de monotone opgaver, der ofte kan automatiseres, og bred det derefter mere ud. Arbejdsopgaver, som ChatGPT er effektiv til, er eksempelvis at hjælpe med oversættelse, at lave mødeopsummeringer, at generere billeder til sociale medier og præsentationer eller at skabe et informationsoverblik over et nyt emne. Samtidig er det en dygtig brainstorming-partner, der kan give ideer til alt fra at til at skrive en mail, over at formulere et LinkedIn-opslag til at opsætte en præsentation eller formulere en sjov julefrokost-invitation.

Mulighederne er mange, og nøgleordet er eksperimenteren og vidensdeling på tværs af ens virksomhed. Husk, at der ikke er nogen manual for AI-implementering. Den optimale brug af AI vil derfor være forskelligt fra selskab til selskab.