Klumme: Teleselskaber står overfor en dataskillevej

De stramme regler om databeskyttelse gør, at teleselskaber har svært ved at indsamle og analysere data centralt på tværs af netværk, skriver Chrstian Lindtorp Andersen, Country Lead i Snowflake Danmark, i denne klumme. 
Foto: Pr
Foto: Pr
Chrstian Lindtorp Andersen, Country Lead i Snowflake Danmark, i denne klumme.

Teleselskaberne passer med god grund omhyggeligt på kundernes data. Strenge regler for databeskyttelse, herunder GDPR, betyder, at virksomheder skal sikre en stram kontrol over, hvordan data lagres, håndteres og anvendes. Denne databeskyttelse betyder, at data ikke blot opbevares sikkert indenfor virksomhedens fire vægge, men ofte ligger beskyttet i de enkelte afdelinger. 

Kravene til databeskyttelse betyder, at det er udfordrende for teleselskaber præcist at styre, analysere og indsamle data centralt på tværs af netværket. Samtidig har de svært ved at korrelere data og opbygge indsigt, som kan skabe bedre kundeoplevelser og øgede indtægter. 

Det udgør selvsagt en udfordring for de danske teleselskaber, men rammer også alle andre virksomheder, hvis forretning beror på teledata. Teleselskaberne spiller nemlig en ekstremt vigtig rolle og fungerer på mange måder som det centrale datanervesystem, der forbinder brancher med hinanden. 

Data er teleselskabernes største aktiv

Ved at frigøre og dele data kan teleselskaber samarbejde langt mere strategisk med partnere og øge omsætningen via nye forretningsstrømme, der bygger på data. 

Ved at udnytte værdien af data kan teleselskaberne også bedre håndtere den enorme netværkskompleksitet, de i øjeblikket er underlagt. Men de vil faktisk også kunne hjælpe sig selv og andre virksomheder med alt fra forebyggende vedligeholdelse, udrulning af nye services og omkostningsoptimering.

Rensning og klargøring af data skaber vækst

Over hele verden er forskellige brancher afhængige af teleselskaberne, som ofte er rygraden i driften. I detailhandlen kører kassesystemer på teleselskabernes netværk. 

I transportsektoren er planlægningen af pendlerbusser og tog afhængig af den samme teknologi. Men på trods af teleselskabernes betydning for samfundet, og deres unikke position som forbindelsesled, har telecom-sektoren endnu ikke høstet den fulde værdi af den data, de har lige ved hånden.

Databeskyttelse og strammere lovgivning har forhindret teleselskaberne i at forbinde og dele data med andre virksomheder, fordi de frygter at lække personfølsomme oplysninger ved et uheld. For at undgå sådan en situation kan teleselskaber benytte Data Clean Room-teknologien.

Data Clean Room-teknologi gør virksomheder i stand til ubesværet at dele data både internt og med tredjeparter i et sikkert og kontrolleret miljø. Data Clean Rooms forhindrer, at specifikke personfølsomme oplysninger eksponeres til andre virksomheder under datadelingen. Følsomme oplysninger bliver beskyttet, behandlet og forvaltet i overensstemmelse med al gældende lovgivning og regler, hvilket betyder, at man har mulighed for at dataindsamle med henblik på fælles analyse under prædefinerede retningslinjer og begrænsninger. 

For eksempel kan teleselskaber trygt og sikkert samarbejde med detailhandlen og udføre dataanalyse. Her kan data fra brugernes mobiltelefoner bl.a. hjælpe begge parter med at få værdifulde oplysninger om lokation, indkøbsmønstre og handler. Ved at få adgang til disse data kan detailhandlen kortlægge kundernes ønsker og behov for på den måde at fokusere på en forbedret skræddersyet service og oplevelse i de fysiske butikker såvel som online.

Bedre data giver bedre forbindelser

At forstå den enkeltes brug af et netværk kan hjælpe teleselskaberne med at forbedre deres ydelser og tjenester. De nye Next Generation Network (NGN) er de første, der effektivt ”opdeler” netværket og tilbyder forskellige aftaler til kunderne afhængig af serviceniveau. 

Når man ved, hvem der har adgang til tjenesterne, og hvad de foretager sig på netværket, bliver det muligt at optimere brugeroplevelsen, fremfor udelukkende at kigge på forbrug. 

Den manglende mulighed for at få adgang til kundedata forhindrer dog mange teleselskaber i at bruge data fuldt ud. Hvis det derimod var muligt, kunne netværksudbydere afvikle ældre netværk, hvis vedligeholdelse er forbundet med store omkostninger, og samtidigt opnå hurtigere forbindelses- og downloadhastigheder på 5G-netværket.

 

En lysere fremtid med digitale tvillinger

Fremover kommer vi til at se teleselskaber, som i høj grad anvender nye teknologier, som f.eks. digitale tvillinger. Hvis de udbygger deres netværk med en digital tvilling, får de et visualiseringsværktøj, som efterligner det, der sker i den virkelige verden. Dermed får de mulighed for løbende at udvikle prototyper, teste og udføre optimering af netværket.

Ved at lægge den digitale tvilling sammen med f.eks. data om kundeoplevelser og mobilitet kan netværket blive langt mere kundeorienteret og samtidig sikre, at teleselskaberne kan tilpasse kundeoplevelsen til de specifikke behov. Det vil øge kundetilfredsheden, forbedre loyaliteten og i sidste ende føre til en markant stigning i rentabiliteten. 

Teleselskaber der forstår, at nøglen er at håndtere og frigøre data kan hurtigt opgradere forretningen fra at være en telecom-virksomhed til at blive en regulær teknologivirksomhed – og derigennem opnå den forandring, som mange teleselskaber efterspørger. I det lange løb vil virksomheder, der evner at udnytte data bedre og foretage denne opgradering lægge kraftig afstand til de konkurrenter. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også