Klumme: Fem trends vil dominere retail og handel

To måneder inde i det nye år står det lysende klart, at fremtiden byder på en lang række ubekendte, der gør det svært at vide sig sikker på retail og handel i 2023.
Jesper Boye, Executive vice president for Retail og Commerce i Solteq

Den høje inflation får forbrugerne til at holde på pengene, mens den geopolitiske uro og energikrisen er med til at skubbe til uforudsigeligheden. Det stiller krav til virksomheders evne til løbende omstilling og risikostyring, mens der samtidig skal være plads til innovation, der sikrer fremtidig konkurrencedygtighed – særligt inden for tech og software.

Netop innovation er noget, landets topchefer mener får stor betydning i 2023. I en ny undersøgelse fra PwC svarer 81 procent af de adspurgte topchefer, at investeringer i automatisering er en af topprioriteringerne for det kommende år.

Set fra min stol er det også tydeligt, at især fem tendenser kommer til at definere 2023 inden for retail og commerce.

Data-dreven forretning

Data er key i markedet nu, og vigtigheden heraf kommer kun til at eskalere de kommende år. Så selvom vi nu i en længere periode har befundet os i en dataæra, så er der en essentiel forskel på at have adgang til data og til at udnytte data rigtigt. De fleste data i organisationer er stadig uudnyttede - og så få som 40 procent af virksomhedslederne siger, at de har tilstrækkelig dataadgang og kan omsætte data til handling - i tide. I disse tider, hvor forandringens vinde blæser for fuld kraft, er kvaliteter som omstillingsparathed, modstandsdygtighed og operationel effektivitet en nødvendighed og samtidig utopi uden den rette tilgang til brug af data.

Digital B2B

B2B-virksomheder søger nye digitale måder at interagere med deres kunder og partnere på. Målet om forbrugerlignende brugeroplevelser, kanalkonsolidering med digital handel i centrum, berigelse af kundedata og automatisering af processer er ofte de vigtigste motivationsfaktorer. I 2021 har det digitale salg for første gang i B2B-historien overgået det personlige salg. I den nærmeste fremtid forventes andelen af digitale salgstransaktioner at stige til 80 procent, hvilket er en tendens baseret på B2B-købernes stærke efterspørgsel og det værdipotentiale, som B2B-sælgerne anerkender.

Direct-to-Consumer (D2C)

I forlængelse af den digitale B2B-trend er det relevant at vende blikket mod D2C-virksomhederne, der vokser 2-3 gange så meget som deres referencekonkurrenter i branchen. D2C åbner for værdifulde, nye muligheder til at dyrke brand value space, pleje kunderelationen og kundeoplevelsen på en umiddelbar og nærværende måde. Når der først er etableret et dybere forhold, frigør D2C-forretningsmodellen potentialet for nye tjenester, der kan bidrage til omsætningen via kundeorienteret produktinnovation.

Abonnementsøkonomi

En anden trend, der kommer til at definere retail og commerce i 2023 er den voksende abonnementsøkonomi. Abonnementer er en bekvem tilbudsmodel, der giver kunderne kontinuerlig eller gentagen adgang til værdi i stedet for enkeltstående transaktioner og overførsel af varer og tjenester. Abonnementer er et fremragende middel til at etablere et dybere kundeforhold og tilbyder helt nye måder at tjene penge på og giver mulighed for en forudsigelig indtægtskilde i et marked, presset på købekraft.

Composable Commerce

Composable Commerce er en global megatrend lige nu og ligger derfor helt i toppen af Gartners Hype Charts. Det er en arkitektonisk model, der gør det muligt at blande og matche flere, typisk SaaS-baserede, løsningskomponenter for at danne digitale forretningskapaciteter i backend. Composable Commerce giver fleksibilitet og forretningsmæssig smidighed, så du løbende kan udvikle og optimere din løsnings tilpasning af forretningen, og behovet herfor kommer kun til at vokse betragteligt på den korte bane.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også