Politiken har i en artikelserie sat fokus på de 20-25 pct. af befolkningen, der er udfordret af samfundets hastige digitalisering. Mediet beskriver i serien, at de ”mangler adgang til udstyr, erfaring med teknologi, overskud til at gå i gang” – eller simpelthen bare ”foretrækker et analogt liv”. 

Konsekvensen er, at velfungerende borgere bliver ressourcesvage i mødet med den digitale velfærdsstat, konkluderer de. Det er jo hverken hensigten eller formålet med et digitalt samfund. 

Derfor var jeg også rigtig tilfreds med at læse Danmarks første digitaliseringsminister Marie Bjerres første interview om netop denne udfordring, hvor hun siger, at vi skal blive bedre til at tage os af disse borgere og indrette de digitale platforme til i højere grad at omfavne de udfordrede borgere. Det er jeg fuldstændig enig i.

I Danmark har vi nemlig en større ældre befolkningsgruppe, der bor i et digitalt samfund, men ikke er digitalt indfødte. Det er vi nødt til at tage hensyn til som it- og softwareudviklere, og vi skal lære deres behov at kende, for det er ikke en løsning at gå tilbage i digitalisering, når vi også skal fremtidssikre samfundet. 

Vi skal styrke brugerne af de digitale løsninger

En af mine helt store kæpheste, når det kommer til udvikling af digitale løsninger, er ”User Empowerment”. Det fremgår også af KMD Tech & Innovation Map 2023, hvor vi for første gang har nedfældet årets fem største og vigtigste trends inden for teknologisk udvikling til det danske samfund.

User Empowerment er vigtigt, fordi det handler om at styrke brugerne af de digitale løsninger gennem to ting: Tilgængelighed og konfigurerbarhed. For os med ansvaret for at udvikle teknologi til samfundet bør og skal det være vores fornemmeste opgave at gøre løsninger tilgængelige og - selvfølgelig - brugbare for alle målgrupper uanset deres digitale evner.

Løsninger skaber jo åbenlyst kun værdi, hvis de kommer godt i brug.

Der står det for tiden udskældte MitID lige nu som det uheldige eksempel på det modsatte, da man fx har antaget, at alle brugere har en smartphone. Og selvom det i bagklogskabens lys kan synes åbenlyst forkert at antage, at alle har smartphones, må vi bruge det som læring til at dykke grundigt ned i alle brugermålgrupper.

Det kræver, at man fx skaber mere diversitet i brugertests af kommende systemer. 

Vi skal inkludere fremfor at ekskludere

For ikke så lang tid siden havde jeg selv en snak med nogen kolleger om, at det næsten altid er unge fyre i 20’erne med indfødte digitale færdigheder, der tester løsninger. 

Det afspejler jo faktisk samfundet rigtig dårligt, men det kan vi ændre ved, at vi i brugergrupperne ser endnu mere på ting som user fitting og user testing.

Løsningen for samfundet bør ikke være, at vi kæmper for at fritage en masse borgere fra de digitale løsninger. Vi bør kæmpe for at inkludere dem i udviklingen af løsningerne fra start. Hvor går tingene i stå for Birgit på 67, og hvorfor kan Mathias på 18 ikke forstå det offentlige it-sprog? 

Det skal vi være bedre til at forstå og ændre allerede i udviklingsfaserne, så vi kan øge tilgængeligheden og skabe gode, brugertilpassede løsninger. 

Dét er vejen frem for den digitale inklusion og fremtidssikring af det digitale Danmark.