ITWatch

Klumme: Forældre bliver gidsler i ny barselsordning

Den nye barselsordning stiller den mandsdominerede it-branche overfor samme udfordringer, som typiske kvindefag har haft i årtier, skriver Carsten Sixhøi, adm. direktør for C2IT Group, i denne klumme.

Foto: PR

Som leder i en it-virksomhed, hvor cirka 70 procent af medarbejderne er mænd, har barsel ikke tidligere været noget, man bekymrede sig om. Og det synes jeg egentlig stadig ikke, det er.

Selvom barslen nu skal deles mere ligeligt mellem forældrene, end det tidligere har været tilfældet. Som leder i it-branchen bliver man jo nu stillet på samme måde som ledere i typiske kvindefag har været det gennem årtier.

Jeg hylder det frie valg og muligheden for at være så meget sammen med sin familie som muligt. Jeg tror i øvrigt på, at man også kan blive et bedre og mere helstøbt menneske af at slippe fokus på job og karriere en gang imellem.

Når det er sagt, så kunne jeg aldrig drømme om at tvinge nogen på barsel, fordi deres kvote skulle bruges. Det bør være fuldstændig op til den enkelte familie at vælge, hvordan den ønsker at fordele de tildelte barselsuger mellem sig. Der er mange ting, der spiller ind på en sådan beslutning.

Det kan være et spørgsmål om hvem, der tjener den højeste løn. Men det kan også være et spørgsmål om, hvem der har mest lyst til at holde barslen.

Man kan trække en hest til truget …

I det hele taget er jeg mest tilhænger af det frivillige og lystbetonede. Jeg er klar over, at tvungen barsel til fædrene er et forsøg på at skabe ligestilling mellem kønnene. Men vi kender alle det gamle ordsprog; at man kan trække en hest til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke.

Det samme, tror jeg, kommer til at gøre sig gældende inden for barsel og lovgivning omkring dens fordeling. Hvis ikke faderen har lyst eller synes, det er en reel mulighed i netop hans job at holde barsel, så vil hans barselsuger nu gå til spilde, fordi den øremærkede barsel, som navnet jo siger, fremover ikke vil kunne deles mellem forældrene.

Det er muligt, at nogle mænd trænger til et spark bagi for at tage de ekstra ugers barsel. Det får de så nu. Men det kan også være, at nogle kvinder egentlig gerne ville beholde størstedelen af barselsugerne, fordi det betyder noget for dem.

Den mulighed er der så desværre lukket for, fordi man i demokratiske Danmark ikke mener, at borgerne selv er i stand til at træffe den rigtige beslutning, når det handler om deres børn og familie.

Mangel på pasningsmuligheder

En anden problematik omkring de ikke afholdte uger er kommunernes pasningsordninger. Som barselsreglerne så ud før den nye barselsordning, var det allerede svært at få pasning til sit barn, hvis man boede i en af landets mere børnerige kommuner.

Hvis man så ovenikøbet nu kommer til at reducere antallet af barselsuger, fordi den ene part ikke har mulighed eller lyst til at tage de øremærkede antal uger, kan man så overhovedet få pasning til sit barn, når man skal tilbage til arbejdsmarkedet?

Eller vil det betyde, at nogen kommer til at sværere ved at finde pasningsmulighed efter endt barsel, end hvis de havde holdt hele barslen?

Måske har man dermed skabt flere problemer end en højere grad af ligestilling. Det får mig til at tænke på, om man egentlig har tænkt konsekvenserne ordentligt igennem, inden man vedtog lovforslaget. Det kan man måske godt tvivle på.

Klumme: Virksomheder skal skabe integrerede oplevelser 

Klumme: Nu skal finansfolk være strategiske influencere – og AI skal hjælpe til 

Mere fra ITWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs