Klumme: Når innovation bliver et mål frem for et middel

Alle taler om innovation, men hvordan kan vi understøtte innovative ideer? Og hvordan kan vi opbygge vores organisation til at støtte innovation? Disse spørgsmål diskuterer Gry Lagerqvist fra Visma Enterprise i denne klumme.
Foto: MARTIN KAUFMANN/Visma Enterprise/PR
Foto: MARTIN KAUFMANN/Visma Enterprise/PR
Af Gry Lagerqvist, Head of strategic development, Visma Enterprise

For det første skal du få en klar definition af, hvad innovation er. Principielt kan man kalde alt for innovativt, men de rigtig gode innovative produkter løser noget, der aldrig er gjort før, eller noget, der bryder standarden. I startups er der flere innovative ideer, der kasseres, end ideer med succes. Derfor hører du også sjældent om nye store, innovative produkter. De er få, og der kan være flere år imellem de rigtig gode.

I sin tale på Stanford University i 2005 talte Steve Jobs om at kunne "forbinde prikkerne/connecting the dots". Hans eksempel går på, at han som "high school dropout" deltog i forskellige kurser, der interesserede ham. Han deltog på et calligrafikursus, som senere blev grobund for typografier, som vi kender det i tekstredigeringsprogrammer i dag. Dengang han deltog i kurset var det af ren interesse, men da han stod med designet på Macintosh’en, var det oplagt at benytte den læring, han havde fået til at udbyde funktionaliteten i Mac’en.

Et af Steve Jobs' vigtigste budskaber er, at man aldrig kan forudse, hvad man senere får brug for, men at man bør se tilbage på de ting, man har opnået og derigennem forbinde sin viden til innovation. Hans historie kommer fra et personligt perspektiv, og du kan se talen på Youtube, hvis du vil have den fulde ordlyd.

Jeg er overbevist om, at innovation primært kommer fra evnen til at forbinde nuværende produkter eller udvikling til nye sammenhænge. Og lad mig give et eksempel på dette:

Mobilepay, som er et af de mest kendte innovative produkter i Danmark. Teleselskaberne havde adviseret, at de ville bygge en mobil betalingsmetode for at konkurrere med bankerne på dette område. For at imødegå dette gik bankerne straks i gang med at udvikle deres egen, men den oprindelige idé var at lave en løsning baseret på et kundeforhold – som SWIP.

I Danske Bank forbandt man eksisterende produkter, sådan at man ikke nødvendigvis behøvede at være kunde i banken. Traditionelt set have betalinger altid baseret sig på hhv. en debet- og en kreditkonto, men i dette tilfælde benyttede man kort-infrastrukturen til debet-transaktionen. På dette tidspunkt var Dankortet den primære betalingsløsning i Danmark, og man fik dermed lavet en løsning, som henvendte sig til et væsentligt bredere segment end først antaget.

Som vi ved, blev produktet en kæmpe succes, og virksomheden fik en masse positiv omtale. På nuværende tidspunkt er produktet næsten otte år gammelt, og virksomheden forsøger stadig at fortsætte produktets succes og kopiere modellen til at udbygge produktet.

Men det lykkes ikke på samme niveau som tidligere. Hvorfor?

Innovation handler ikke om organisation, og hvordan man er organiseret. Det handler om at have de rigtige mennesker, der arbejder på den rigtige idé. Det handler om teamwork og evnen til at vælge "den rigtige" idé.

Jeg hørte engang Søren Rasted, der er en succesrig musikproducent og sangskriver (bedst kendt fra Aqua) sige: "Jeg har aldrig lavet et hit alene. Det har altid været et team med flere input."

Fra mit perspektiv kommer innovation fra et team, der kender infrastrukturen, kundernes behov, markedstendenser og evnen til at forbinde disse komponenter til noget godt. Det er en teamindsats, og succesen skal deles. Og ofte skal holdene eller dele heraf skiftes. Det er mennesker som Søren Rasted og Steve Jobs, der ser visionen og driver den. Men idéerne og konteksten dyrkes gennem teamwork, forskellighed og masser af input.

Jeg hører ofte, at man ønsker at organisere sig til at løse innovation. Min anbefaling vil være, at man hellere skal arbejde med at sikre, at kulturen i organisationen understøtter innovation:

  1. Sørg for godt samarbejde på tværs af organisationen, da det aldrig kun er it, salg eller en anden enhed, der udvikler ideen alene.
  2. Skab tid til innovation. Det skal ikke nødvendigvis være skemasat, men hvis dine ressourcer er fyldt op med travlhed, kan de ikke tænke ud af boksen.
  3. Hav mod til at lade ideerne blive undersøgt lidt. De skal ikke nødvendigvis udvikles til ende, men de skal være modnet nok til, at man kan godkende eller afvise dem ud fra en kvalificeret vurdering.
  4. Husk at innovation er der, hvor der "tegnes nye streger" på kortet. Lav eventuelt et kort over produkter og funktionaliteter, du har, og få så folk til at komme med ideer til, hvordan vi kan binde tingene sammen på nye måder.

Klumme: Her er syv tech-tendenser du skal holde øje med i 2021

Klumme: Er danske finansielle institutioner klar til Tiber-DK? Jeg er ikke sikker. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også