Hvert år kommer tanketanke, forskere og analytikere med deres bud på de teknologitendenser, som vil få størst indflydelse på fremtidens arbejdsplads og dermed også præge virksomhedernes investeringer i ny teknologi. Gennem årene er interessen for fjernarbejde – for lade medarbejdere arbejde hjemmefra eller fra andre lokationer – gradvist vokset, men det blegner jo alligevel fuldstændig, når vi ser på effekten af den nærmest seismiske begivenhed, der indtraf med COVID-19.

I store globale virksomheder fungerer hele afdelinger og forretningsområder nu per distance, og meget tyder på, at det vil sætte sig varige spor i den måde, vi betragter arbejdspladser på. Fjernarbejde handler ikke længere om at opnå fordele, luksus eller bekvemmelighed. Det handler heller ikke om nødløsninger for at opretholde virksomhedernes drift. Det handler om, at lederne er nødt til at udnytte erfaringerne til at skabe bæredygtig konkurrencefordel for deres virksomheder fremover - i ’the new normal’.

COVID-19 forårsagede et seismisk skift

Nok var interessen for fjernarbejde allerede stigende, før Corona-virussen ramte os, men de fleste virksomheder var stadig forankrede i tankegangen om kontoret som centrum for arbejdspladsen.

En af grundene er givetvis, at mange arbejdspladser er grundlagt i forrige århundrede, og at erhvervslivet stadig er domineret af de såkaldte babyboomers – den generation, der kom ind på arbejdsmarkedet, endnu før mobiltelefoner, pc'er og internettet overhovedet eksisterede. For dem er kontoret stedet, hvor arbejde udføres, mens ideen om fjernarbejde kan vække bekymringer om manglende produktivitet og motivation.

Det er forklaringen på, at mange virksomheder og organisationer ikke har implementeret fjernarbejde som en del dagligdagen – før nu. De virksomheder, der altovervejende stadig er centreret om en kontorbaseret model, er også de virksomheder, som i de forløbne måneder skullet arbejde hårdest for at omstille sig til en ny modus operandi.

Fire bølger af fjernarbejde

Efter min mening kan man tale om fire bølger, når det gælder fjernarbejde. Og lige nu står vi midt i den tredje bølge som følge af COVID-19, hvor virksomheder begynder at se på fjernarbejde som en form for ny normaltilstand. Og hvor de IT-ansvarlige over hele verden tænker på: hvordan kan vi få det til at fungere?

Interessant nok har den ’traditionelle’ måde at organisere arbejde på allerede har været under pres af faktorer som for eksempel trængsel på vejene for pendlere, uregelmæssig togtrafik, klimabevidsthed i forhold til flyrejser. Det kan forklare, hvordan nogle arbejdspladser har været i gang med at omstille en række arbejdsopgaver til at kunne blive varetaget per distance, eksempelvis kundeservice, computerprogrammering, salg, dataindtastning, design mv.

Men i et post COVID-19-scenarie er tingene anderledes. Ifølge Boston Consulting Group vil "fjernarbejde ændre vores fremtidige arbejdsplads," og fleksibilitet i måden at organisere arbejdet på vil i stigende grad være normen. Når vi senere kommer til den fjerde bølge, vil distancearbejdspladsen i høj grad blive understøttet af nye teknologier som bl.a. kunstig intelligens (AI) og maskinlæring (ML).

Medarbejdere med fjernarbejde vil have behov for adgang til eksperter, call centre vil have brug for høj grad af databeskyttelse, lærere vil have behov for nye måder at overvåge test og eksamener på. Det afgørende er, at teknologierne hver gang understøtter brugernes behov og en brugeroplevelse, så fremtidens arbejdsplads bliver så funktionel som mulig.

CIO'er skal hurtigt tilpasse sig

De særlige udfordringer ved fjernarbejdspladser gør det nødvendigt, at flere ledere i virksomhederne samarbejder om at løse dem – IT-chefer, HR-chefer og chefer for sikkerhed. IT-chefen skal proaktivt medvirke til at drive udviklingen og tydeliggøre forbindelsen mellem teknologi og medarbejdernes mulighed for at skabe værdi. I den fjerde bølge vil IT-chefen fortsat spille en integreret rolle, når det gælder om at sørge for, at teknologi og procedurer understøtter forretningsmålene, og om at forstå og planlægge efter, hvordan digitale teknologier kan anvendes mest kosteffektivt. Samtidig er det nødvendigt at have et fokus på teknologier, der peger længere ud end de umiddelbare prioriteter. Der vil være mange forhold, der skal overvejes, bl.a.:

* Er infrastrukturen robust nok til at håndtere, at de fleste medarbejder skifter til fjernarbejde?

* Er de vigtigste applikationer klar til cloud?

* Kan virksomhedens samarbejdsværktøjer klare en massiv øget trafik i takt med, at brugere overgår til virtuelle samarbejdsformer?

* Er virksomhedens nye og mere spredte arbejdsplads sikker?

Når arbejdspladsen flytter fra kontoret og ud til brugerenheder, er sikkerheden selvfølgelig helt afgørende for at kunne beskytte såvel kunde- og økonomiske data som personlige informationer.

Vi har allerede set en massiv vækst i internetkriminalitet, der forsøger at udnytte COVID-19. Men grundlæggende har virksomhedernes it-ansvarlige lige nu gode muligheder for at planlægge fremadrettet og for at etablere en netværksarkitektur, der gør dem i stand til hurtigt at tilpasse sig en ny og mere fleksibel virkelighed præget af flere fjernarbejdspladser i fremtiden.

Klumme: Dansk teknologi kan åbne op for sikker brug af skyen 

Klumme: Hvad må it-outsourcing koste?