Stanley Kubricks film, '2001: A Space Odyssey,' forudså allerede i 1984 en fremtid, hvor en omnipotent kunstig intelligens hjalp og understøttede menneskers arbejde.

I filmen kunne AI’en HAL påtage sig rollen som kollega eller besætningsmedlem, i stand til blandt andet at forstå ikke kun menneskelig tale, men også menneskelige følelser og reagere derefter. Senere er drømmen om en ”menneskelig” AI blevet udlevet i en lang række sci-fi-film, heriblandt de nyere Alien-film med androiden David, styresystemet Samantha i filmen ”Her” eller AI’en JARVIS i se seneste Marvel-film.

Imens vi ikke skal forvente at vågne op i morgen og føre lange dybe og følelsesladede samtaler med vores computere, så er det en realitet, at ”Human-Computer-Interactions” (HCI) er på vej i retning, hvor computere og mennesker vil tale sammen, frem for envejskommunikationen, som finder sted i dag.  

I dag benytter mange allerede stemmestyrede digitale assistenter som Siri, Alexa og Google Assistant. I Danmark er vi lidt hæmmede af, at vores assistenter først skal lære at tale dansk, men markedet for digitale assistenter boomer, og antallet af aktiverede stemmestyrede assistenter forventes at stige fra 3,25 milliarder i 2019 til 8 milliarder enheder i 2023. Vi kommer snart til at se en ny generation af ansatte, som er vokset op med smartphonen i lommen og stemmestyrede assistenter, og som forventer at kunne bede en computer om at udføre de mere trivielle opgaver for dem.

Og hvad betyder det så for de almindelige danske arbejdspladser i de kommende år?

At vi er på vej til at få en radikalt anderledes arbejdsplads.  

Fra værktøj til kollega

I tidernes morgen var det menneskene, som servicerede computerne med input i form kartonkort for at holde dem i gang. I dag er computerne udviklet sig fra et nicheprodukt til et alment værktøj for næsten alle brancher styret via skærmens todimensionelle og grafiske brugerflade. Løbende udvides interaktionsmulighederne, og computerne bliver i stigende grad mere selvstændige, baseret på et større datagrundlag og evne-kartotek, og ”kloge” nok til at drage konklusioner på vores vegne.

I første omgang er det eksempelvis i form af beskyttelse mod skadelige vira, eller når man skriver forkert i et Word-dokument og programmet selv retter fejlen. Små trivielle evner der går i ét med hverdagen, men med udviklingen af stadig mere intelligente systemer stiger graden af kompleksitet og listen af evner, samtidig med at systemerne – assistenterne – ikke længere er låst til en given platform.

Vi er kun ved de spæde første skridt af, hvad kunstig intelligens i dens mange former vil få af indflydelse på det menneskelige samfund og vores arbejdspladser, og de kognitive evner hos smartspeakers som Amazon Echo, Apple HomePod og Google Home kan allerede i dag understøtte hele økosystemer af evner, funktioner og styring af tredjepartprodukter.

Der er langt endnu til HAL, JARVIS eller Samantha, men du bør allerede i dag stille og roligt vænne dig til at tale mere med din computer. For der kommer formodentligt ikke til at gå mange år, før virksomheder vil have en indbygget digital assistent på arbejdspladsen. Assistenter vil være en aktiv del af fælleskontoret, nærmest på lige fod med en kollega.

Et forhold bygget på tillid

For at et egentligt forhold mellem computere og mennesker kan opbygges, skal det have et fundament af tillid. Computere ”tænker” ikke som mennesker og ”ser verden” på en anden, mere logisk måde, hvilket understøtter vores menneskelige måde at tænke på.

Dette forhold vil blive styrket i fremtiden, så vi tør stole mere på beslutninger foretaget af maskiner.

I dag står digitale assistenter hovedsageligt for at forenkle trivielle opgaver i både privatsfæren (skifte musik på højttaleren, tjekke vejret, fjernstyre andre apparater og så videre) og i erhvervslivet (oprette kalenderaftaler, sende mails og beskeder via stemmestyring, automatiske advarsler fra BI-overvågning) I fremtiden kommer vi til at se assistenter byde ind med ”best case scenario”-løsninger bygget på store mængder data, som vi mennesker ikke selv ville kunne overskue. Med tiden vil vi endda nå til et punkt, hvor computeren ikke længere kommer med løsningsforslag, men derimod selv bestemmer løsningen og automatisk eksekverer.

Dette ser vi allerede i nogle sikkerhedsløsninger, som baseret på machine learning kan lukke for mistænkelige programmer eller brugerprofiler, hvis der opstår unormal adfærd, og vi kommer til at se det i fremtiden med selvkørende biler, hvis beslutninger bogstaveligt talt kan betyde liv eller død for passagerer såvel som fodgængere.  

Fremtidens arbejdsplads

Hvis vi kort flyver tilbage til analogien fra Rumrejsen år 2001 vil de som kan huske filmen vide, at HAL fuldstændig overtager kontrollen og bestemmer, hvad der bedst for besætningen og for missionen. Et scenarie hvor en computer er for dominerende i forhold til HCI (”human-Computer-interactions”) er et velkendt skrækscenarie – særligt i science fiction.

Sandheden er, at AI’s er bygget af mennesker ud fra et menneskeligt verdensbillede og kan dermed kun avancere så hurtigt, som vi mennesker tillader det: HAL tog kun kontrollen, fordi et menneske havde programmet ham til, at det var en mulighed.

I fremtiden vil vi komme til at se tættere forbindelser mellem computere og mennesker, hvilket vil komme til at forandre den måde, vi lever og arbejder på. Inden for nogle af de områder, som vi hos Citrix udforsker allerede i dag, vil HCI blive intuitivt, intelligent og brugbart, hvilket er utroligt spændende og en fremtid, som vi kan glæde os til. 

Klumme: Netværket er nerven i den digitale omstilling af arbejdspladsen 

Klumme: Ledelsen skal forstå medarbejderne, før de nedfælder sin it-sikkerhedspolitik