En dommerkendelse fra EU-domstolen vil sende danske virksomheder på overarbejde og føre til ekstra omkostninger. Virksomhederne kan blive tvunget til at registrere de ansattes arbejdstid, hvilket er en stor udfordring på det moderne arbejdsmarked.

Hvis du tror, at GDPR og PSD2 er det sidste, vi har set til komplicerende regler fra EU, kan du godt tro om. En dommerkendelse fra EU-domstolen om registrering af arbejdstid kan sende dansk erhvervsliv ud i en ny bølgegang.

Kort fortalt handler det om at følge arbejdstidsdirektivet (2003/88/EG). Det er et EU-direktiv, som kontrollerer arbejdstid med henblik på at beskytte de ansattes sundhed og sikkerhed. Dommerkendelsen fastslår, at virksomheder i EU skal registrere de ansattes arbejdstider, hvilket hører fortiden til på mange danske arbejdspladser i dag.

Et mareridt for danske virksomheder

Hvis tidsregistreringen skal fungere, skal den håndteres digitalt og helst inden for rammerne af eksisterende systemer. Alt andet vil være tidsspilde. Det vil være et mareridt for mange danske virksomheder at vende tilbage til de gammeldags stempelure, som kræver enorme ressourcer til håndtering af de registreringsdata, som genereres.

Vi har stadig til gode at se, hvilke konsekvenser dommerkendelsen får. Hvis den skal følges til punkt og prikke, vil det afstedkomme en lang række udfordringer:

•       Hvordan skal arbejdstid registreres?

•       Hvordan skal tid på arbejdspladsen, som ikke er arbejdstid, registreres?

•       Hvordan skal arbejdstid for ansatte, der ikke er på virksomhedens netværk, håndteres? Fx for servicemedarbejderen der løser opgaver ude hos kunder og medarbejderen på forretningsrejse?

•       Hvordan skal hjemmearbejdstid registreres? Når man fx har telefonmøder om aftenen med partnere på andre kontinenter?

•       Og hvad med det arbejde, den ansatte udfører i flyveren på vej til et møde, eller de noter der nedfældes i toget på vej til arbejde?

Samt en masse andre realistiske scenarier fra den moderne arbejdsplads. Tænk selv over det.

Er AI en løsning?

Smartphones, plastikkort, fingeraftrykslæsere, GPS, RFID osv. er mulige løsninger. Mange forretningssystemer og andre softwareapplikationer har grundlæggende funktionalitet til at administrere tidsregistrering, men fælles for dem alle er, at det kræver en ekstraordinær indsats at håndtere alle de mulige scenarier.

Tag eksemplet med telefonmødet om aftenen derhjemme med kollegaen i USA. Vil det kunne fungere med en AI-algoritme på smartphonen, som analyserer hvilket telefonnummer samtalen kommer fra, hvor længe mødet varer og måske endda analyserer selve samtalen?

Man kan godt tænke i den type løsninger, men de koster penge, de tager tid at udvikle og implementere, og det er ekstremt svært at sikre dem mod fejl. Man kan også tænke i løsninger, der kræver en indsats fra de ansatte selv, men de vil typisk medføre, at det bliver mere kompliceret at løse arbejdsopgaverne.

EU-dommerkendelsen betyder kort sagt, at det er på tide at sætte fokus på, hvordan arbejdstidsregistrering i den moderne virksomhed kan fungere.

Klumme: Fire vigtige overvejelser om sikkerhed, når dine data skal i skyen 

Klumme: Ransomware er blevet en forretningsmodel