Klumme: Det eneste, der er værre end mangel på tillid, er en falsk følelse af tillid

I en tid hvor næsten alle virksomheder er afhængige af data, er vigtigheden af cybersikkerhed langt om længe blevet en prioritet for de fleste – og med god grund.
Foto: PR
Foto: PR
Af Victor Engelbrecht Dohlmann, Nordisk salgsdirektør, Veeam Software

Behovet for it-sikkerhed blandt virksomheder understreges i Veeams årlige cloud data management report, som viser, at nedetid i applikationer koster den gennemsnitlige store virksomhed 135 millioner kroner årligt.

Det allervigtigste er imidlertid at høj cybersikkerhed skaber tillid mellem kunde og virksomhed. For uden tillid vil eksempelvis detailhandlere ikke kunne overtale forbrugerne til at dele kortoplysninger online, og banker vil ikke kunne få deres kunder til at anvende nye tjenester.

Mange virksomheder investerer store beløb i løbende at sikre deres infrastruktur og data. Hele 44 procent af virksomhedsledere ser datahåndtering som en kritisk del af deres succes i de kommende to år.

Sikker databehandling bliver stadig vigtigere i en verden, hvor it-kriminelle bliver mere og mere sofistikerede i deres stræben efter at omgås virksomhedernes online sikkerhed.

Dit data er ikke nødvendigvis sikre i skyen

Cloudtjenester bliver mere og mere udbredte, men ofte er virksomhederne selv ansvarlige for sikkerheden. Mange organisationer bruger allerede cloudbaserede tjenester i vid udstrækning. Blandt de mest populære på danske arbejdspladser er Microsoft Office 365. Imidlertid overser mange organisationer sikkerhedsaspektet for deres data og læser ikke det med småt i serviceaftalen: Cloud-tjenesteudbyderen er ikke automatisk ansvarlig for dine data.

Microsoft administrerer for eksempel adgangen og sikkerheden til dine data i de første 30 til 60 dage. Virksomheder, der har brug for at have data tilgængelige og beskyttet efter dette tidsrum, skal finde en anden metode og ikke blot antage, at deres data er beskyttet, hvis det værste skulle ske.

Office 365

Hvis vi specifikt ser på Office 365, ser vi, at der ifølge Microsoft var 155 millioner aktive brugere på verdensplan ved udgangen af 1. kvartal af 2019, og antallet stiger i gennemsnit med 3 millioner brugere per måned. Det er derfor vigtigt, at danske virksomheder introducerer de systemer og processer, der er nødvendige for at beskytte de data, de administrerer gennem cloudbaserede tjenester.

Det er klart, at der ligger et uddannende arbejde hos virksomhederne. De lever med en falsk følelse af tillid til, at deres data er beskyttet, at de kan stole på deres eksisterende sikkerhedskopieringsløsninger, og at de ikke vil blive udsat for cyberangreb.

Det tog mange år for virksomheder at indse, at deres offline infrastruktur og processer skulle have fuld opmærksomhed fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Lad os håbe, at virksomhederne opdager, at deres data også skal have samme form for opmærksomhed i form af øget sikkerhed og back-up af deres cloudløsning.

Klumme: Fire vigtige overvejelser om sikkerhed, når dine data skal i skyen 

Klumme: Ransomware er blevet en forretningsmodel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også