Der er blevet skrevet mange artikler om, at robotterne kommer – og at de tager vores arbejdspladser. Det er korrekt, at mange jobs vil forsvinde. Nemlig dem, der kan klares ved computerkraft i stedet for menneskekraft.

Men robotternes ankomst er ikke kun et farvel til en masse manuelt betonede og repetitive jobs. De er samtidigt et goddag til jobskabelse og forøget arbejdsglæde.

Tager vi jobskabelsen først, så forudser World Economic Forum (WEF) i rapporten "The Future of Jobs 2018", at vi inden 2022 vil have mistet op mod 75 millioner jobs som følge af automatisering og robotter. Til gengæld vil der blive skabt 133 millioner nye jobs. Altså et plus på 58 millioner jobs. 

Jobs, der indeholder en masse dataindsamling, bearbejdning af data eller fysisk arbejde kommer til at forsvinde, mens der kommer til at blive væsentligt flere jobs, hvor der kræves menneskelig empati, beslutningskraft og varme hænder.

Fremtidens arbejdsplads og arbejdsmarked

I flere år har der været fuld fart fremad, hvad angår automatiseringen af de mange manuelle opgaver, der har lagt beslag på en hel masse arbejdskraft. Det har naturligvis skabt grobund for bekymringer blandt de nuværende ansatte, om de er de næste, der ryger. Det er en reel bekymring.

I dag er vi ved den næste fase af automatiseringen, og nu er software-robotter, der i stor stil bliver indført i både private virksomheder og offentlige institutioner, en realitet.

Men hvor den første automatisering fjernede behovet for menneskelig indblanding, så er den næste fase af automatiseringen et spørgsmål om at opbygge et samarbejde mellem menneske og maskine. Her kommer software-robotterne ind i billedet.

Selvom mange tror, at software-robotter (aka Robotic Process Automation - RPA) bliver implementeret for at reducere omkostninger ved at nedbringe medarbejderstaben, handler det i virkeligheden mere om at virksomheder kan høste fordele såsom øget compliance ift. regler og love, en drastisk reduktion af fejl og øget kundetilfredshed gennem kortere svartider.

Erfaringer har også vist, at når først robotter har overtaget det manuelle arbejde, så begynder medarbejderne at løse de opgaver, som robotterne ikke kan – og både arbejdsglæde og produktivitet stiger. Det er her, den egentlige værdi ligger. Dét indser langt de fleste virksomheder hen ad vejen.

Det er tilsyneladende også en erfaring, de store fremsynede virksomheder har gjort sig. Mange er i gang med at udvikle digitale assistenter til hver af deres medarbejdere.

Jeg er overbevist om, at de forventer, at menneske-softwarerobot-samarbejdet vil give den enkelte medarbejder langt mindre af det kedelige, manuelle arbejde og føre til et arbejdsliv, der giver mere mening for den enkelte og højere produktivitet for arbejdspladsen.

Langt fra kun et ønske fra toppen

Hvor den første bølge af automatisering var drevet fra toppen af organisationen med ledelsens ønske om højere produktivitet og reducerede driftsomkostninger, så er der en bevægelse i gang nedefra, der er til at få øje på.

Interessant nok, så ser vi, at rigtig mange arbejdstagere af egen drift ønsker at opkvalificere sig, så de er på forkant med hele softwarerobotbølgen.

Både vores egne og vores RPA-kollegaers gratis online uddannelseskurser er i den modtagende ende af en enorm og nærmest umættelig interesse fra mennesker verden over, der tilmelder sig af egen drift, helt uden om deres arbejdsgivere.

Og heldigvis for det. For når WEF forventer, at mere end halvdelen af verdens ansatte får brug for betydelig omskoling og opkvalificering i en sådan grad, at de fleste har brug for videreuddannelse i 6-12 måneder, så skal der noget til – og bevares, vores gratis kurser er selvfølgelig ikke nok, men dog en start.

På den positive side, så viser WEFs undersøgelse også, at 75 procent af verdens virksomheder ønsker at opkvalificere deres nuværende medarbejdere.

Menneske-maskine-samarbejdet bliver vores alles fremtid. Og mens både mennesker og robotter har hver deres begrænsninger, så vil vi sammen kunne komplementere hinanden, anvende hver vores styrker og overkomme begrænsninger.

Klumme: Tillykke med 1-årsdagen, GDPR! 

Klumme: Danmark fortjener en it-minister som de har fået det i Norge